Udskriv

 

 

Medens Gm lokomotiverne litra My og Mx forlængst er udrangeret ved DSB, kører de stadig rundt om i landet hos privatbanerne.

Desværre er deres tid her også ved at rinde ud, senest har Lollandsbanen solgt tre GM til Sverige.
 

m10

M 10 i Esbjerg med trætoget den 10. juli 2005

Men My og Mx findes stadig hos Nordjyske Jernbaner - tidligere Skagensbanen - som har en enkelt My, M 17, og tre Mx, M 9, 10 og 11.

Disse lokomotiver er faste gæster i Ålborg, hvor de henter gods til den videre færd nordpå, og lokomotiverne udlejes ofte som hjælp til andre baner. De flotte hvide lokomotiver kan bl.a. ses som hjælpelokomotiver for NEG/DJ sammen med DJ's My 1154 og 1158 i "trætoget" som kører mellem Tyskland og Nordjylland.

Medens My er kommet i skala N i flere varianter fra Piko og Minitrix - og som byggesæt fra Trinbrættet og Togdillen - er litra Mx desværre ikke kommet som hverken industrimodel eller småserie. Her er der kun selvbyg.

PICT0002x

Ole Holm har bygget derfor Skagensbanens M 10. 

Mx1

Lokomotivet er bygget på grundlag af en My-overdel, hvor Ole har ændret tagdetaljerne og udfræset de firkantede kølegitre i siderne. Hertil kommer de karakteristiske firkantede bundtanke. 

Mx2


Lokomotivet har derefter fået de flotte farver, så nu kan Skagensbanen komme afsted med godset.

 

mxlok1

Her er M 10 på vej med sydpå med et godstog.

 

PICT0008x

Og her retur i forspand med M 17.