Udskriv

 

d1922

"Danmark" kort efter leveringen i 1922.

I september 1919 bestilte DSB en ny færge til Gedser-Warnemünde-overfarten.

Færgen, som fik navnet "Danmark", var som flere tidligere færger en damp-skruefærge og blev leveret af Helsingør Værft i december 1922 for den dengang uhørte pris af 6.540.000 kr! Der var tale om DSBs mest moderne færge med passagersalonerne over dækket (kun 1. og 2. klasse naturligvis. 3. klasses salonerne var under dæk) og der var nymodens ting som børnekamre.

Færgen var 101,73 meter lang og kunne medtage 1.100 passagerer. Vogndækket havde to spor med effektiv sporlængde på 157 meter. Færgen kunne således medtage 7 bogievogne eller 20 godsvogne - eller, hvis der ikke var jernbanevogne med, 70 automobiler.

"Danmark" var DSBs hidtil største færge, men også den sidste dampfærge. Da DSB få år senere skulle have en ny færge til Storebælt, blev det en dieseldrevet færge med tre spor, "Korsør".

Danmark sejlede på Warnemünde og senere Grossenbrode i mange år. Under krigen blev færgen sænket i Gedser havn og måtte gennemgå en større reparation, og i 1957 blev færgen moderniseret til oliefyring og fik ændret overbygningen. 

1

"Danmark" efter moderniseringenn i 1957.

Først i 1968 - efter 46 års tjeneste - blev "Danmark udrangeret og ophugget.


Modellen.

dcms014opx

"Danmark" kan nu fås som byggesæt fra Cony's Modellbau under kat. nr. CMS014N.

aad02x

Modellen, der viser "Danmark" efter moderniseringen i 1957, er en papmodel, som man selv skal samle.

PICT0001x

Sættet består af 15 A4-ark, som man skal klæbe op på pap, klippe ud og lime sammen.

tegning2

Alle dele er nummererede, og der medfølger en udførlig og overskuelig samlevejledning, så alle med bare lidt tålmodighed kan være med.

aad03del

Modellen er ret detaljeret med detaljer som redningsbåde og -flåder og tager sig godt ud på anlægget.

Skinnerne er tegnet på dækket, men skal færgen bruges på anlægget, kan der lægges rigtige skinnestrenge i stedet.

Modellen kan købes hos Cony´s Kartonmodellbau, som har lavet flere andre modeller til N-anlægget, bl.a. færgen Dan og Gedser Station.

En beretning om bygningen af "Danmark" - dog spor Z - kan læses i banen nr. 97 februar - marts 2007.