Udskriv

 

I 1952 bestilte DSB hos Helsingør Værft en ny og moderne færge til Gedser-Grossenbrode overfarten. 

5192614a

Færgen på prøvesejlads december 1954. Foto Helsingør Værft.

Færgen, der både skulle kunne overføre biler og jernbanevogne, fik navnet "Kong Frederik IX" og blev sat i drift 16. december 1954.

Den nye færge var 114 meter lang og 17,7 meter bred - standardbredden til danske færgelejer.

Vogndækkets effektive sporlængde var 257 meter, så færgen kunne medtage 30 godsvogne eller 13 4-akslede personvogne. Som bilfærge kunne Kong Frederik IX medtage 115 personbiler.

Kong Frederik IX sejlede på Gedser-Grossenbrode, indtil Fugleflugtslinen blev åbnet i 1963. Derefter sejlede "Kongen" på Rødby-Puttgarten med afløserture på Storebælt ind imellem. Fra 1981 sejlede færgen primært på Gedser-Warnemünde overfarten.

"Kong Frederik IX" blev taget ud af drift den 6. marts 1997 og den 11. marts 1997 - på Kong Frederiks fødselsdag - overdrog Scandlines færgen til "Danmarks Færgemuseum" og færgen blev herefter museumsfærge i Nyborg.

PICT0061x 

"Kongen" i Halsskov 50 år senere - marts 2004.

Færgemuseet gik desværre konkurs i august 2001, og færgen lå derefter et par år i Halsskov, indtil den blev solgt til en mellemmand og i efteråret 2005 endte sine dage på den berygtede ophuggerstrand i Alang i Indien trods officielle danske protester.

 

paastranden

Kong Frederik IX - nu omdøbt "Ricky" - er ankommet til Alang. Foto AP.


Modellen

"Kong Frederik IX" kan nu fås som model i skala N fra Cony´s Kartonmodellbau.

DCMS016x

WKFB05x

Færgen er en papmodel, som man selv skal samle og kommer som 20 ark:

IMG_0091x

Herfra klippes de enkelte dele ud, og færgen bygges op fra bunden som sit forbillede efter den letfattelige vejledning: 

IMG_0092x

KF05x

bund og spanter

 KF06x

vogndæk og promenadedæk

 KF08x

Overbygningen

 KF03a

og så er færgen klar til indsættelse i driften. Klikbart billede.

 Modellen er ret detaljeret med detaljer som redningsbåde og -flåder og tager sig godt ud på anlægget.

Skinnerne er tegnet på dækket, men skal færgen bruges på anlægget, kan der lægges rigtige skinnestrenge i stedet.

Modellen kan købes hos Cony´s Kartonmodellbau, som har lavet flere andre modeller til N-anlægget, bl.a. færgen Dan, dampfærgen "Danmark" og Gedser Station.

Kilder:
Foreningen Dansk Færge-Bevaring
Bell m.fl: "Storebæltsoverfarten i 100 år" Herluf Stokholms forlag 1983.
Nørgård Olesen: "Østersøoverfarterne" Forlaget Nautilus 2003.