Udskriv

 Litra Gs

I begyndelsen af 1950'erne begyndte de europæiske jernbanselskaber gennem sammenslutningen UIC at standardisere materiellet.

En af standardtyperne blev en lukket 2-akslet godsvogn af vistnok fransk oprindelse. Den skulle oprindeligt have haft litra Q, da den skulle afløse de nedslidte Q-vogne, men DSB valgte i stedet at følge det internationale litreringssystem og gav vognen litra G.

 PICT0086x

Gs 40033. Randers 2004.

G-Vognene blev bygget af Scandia i Randers, som i perioden 1954-1966 leverede ialt 3.175 vogne af denne type i tre serier.

De første serier fik numre i intervallet 40000 til 42999. Vognene blev i 1961 omlitreret til litra Gs og fik i 1966 "UIC-numre" i serierne 120 1 000 til 120 3 999.

Vogntypen blev således den mest almindelige godsvogn på danske skinner. Ud over de danske vogne kunne vi se Gs-vogne fra mange andre baneforvaltninger, bl.a. Tyskland, Belgien og Frankrig.

Medens en stor del af de udenlandske vogne var lavet af jernplader, var de danske Gs bygget af træ. Taget var af stål, men vognkasserne var opbygget af vandrette brædder på et jernskelet. Vognene havde 4 udluftningslemme på hver side og højtsiddende bremseplatform. De første vogne havde også binderinge til kreaturtransport.

 gsiesbjergnov1994

Gs i Esbjerg november 1994.

Gs-vognene var "godsvognsbrune", men flere af vognene har fået "eksotiske" bemalinger i tidens løb.

 kunst2

Albert Mertz: "Geometri" København 1983.

I 1983 blev tre Gs-vogne malet af kunstnere i et projekt i København, og ud af det kom den kendte "Geometri" Gs malet af kunstneren Albert Mertz samt to vogne med kruseduller.

 center

MR-vogn i Århus ca. 1998. Foto Jens Lindhard

8 vogne blev på et tidspunkt overladt til MR-renoveringsafdelingen og blev i den forbindelse malet hvide med røde døre som MR.

Gs-vognene var i almindelig drift som stykgodsvogne, post/pakvogne, kemikalietransporter og mange andre formål. I 1978 begyndte DSB at udrangere vognene, men de sidste forsvandt først ud af ordinær drift ved salget af DSB Gods i 2001. Der var da kun ca 40 vogne tilbage, men de overlevede efterfølgeren litra Hims, hvoraf de sidste blev udrangeret i 1994.

 24-feb-2002-esbjergx

Gs-tjenestevogn i Esbjerg 24. februar 2002.

Mange GS vogne overgik ved udrangeringen til tjenestevognparken, hvor de stadig kan ses i drift. Vognen på billedet står endnu i Esbjerg august 2007.


Modellen:

Gs-vognen er kommet i skala-N fra flere producenter.

Roco

har lavet Gs i to udgaver:

I 1983 kom vognen i designudgave med katalog nr. 02329F (senere kat. nr. 25081):

roco2 

Gs 123 0 236-6

I 2000 kom vognen så til epoke 3 med katalog nr. 25345:

 roco1

Gs 41536

DWA Hobby

lavede i 1993 på basis af Rocos vogn en engangsserie med en design Gs i moderne lysebrun godsvognsfarve:

 dwa1

Gs 120 3 352-4

Jyske Vognfabrikker

lavede i 1995 ligeledes med Rocos vogn som basis Geometrivognen eller "Kunstvognen", som den blev kaldt:

 jvf1

Gs 120 2 299-8.

Arnold

lavede i 2003 med katalog nr. 4856 en DSB Gs-vogn

 IMG_0524x

Gs 120 3 300-3

Vognen er ikke korrekt, idet Arnold har anvendt en tysk pladevogn som grundlag, ligesom vognens farve er alt for lys.

Herudover har Forretningen "På Sporet" i København i 90'erne lavet to ombygnings/ommalingssæt med epoke-3 Gs med 2 forskellige europ-numre. Sættene bestod af en Roco Gs-vogn, et sæt litreringer og en ommalingsanvisning.

Vognene er målmæssigt stort set korrekte, da der er tale om en europæisk standardmodel. Dog mangler vognene den danske bremseplatform, og der er kun 13 planker i siden mod 18 på originalen.

mål i mm. 1:1 1:160 modellen
LOP 10580 66,125 64,5
akselafstand 5700 36,625 35

Vognene er ikke pænt litrerede.

Kun DWA-vognen har DSB-logo i den rigtige størrelse. Både på Rocos designvogn og Kunstvognen er logoet alt for lille, og alle litreringerne bærer præg af, at det har været vanskeligt at ramme korrekt på brædderne med de dybe riller. På kunstvognen mangler de tekniske angivelser helt.

 

roco2litra 

Roco design

dwa1litra 

DWA design

 jvf1litra

Jyske vognfabrikker Kunstvognen

 roco1litra

Roco europ

Gs-vognen har i sin levetid kørt overalt i landet og kan indrangeres i alle epoke 3 og 4-godstog, store som små.

Til de enkelte vogne kan nævnes:

Gs 123 0 236-6 er bygget 1966 og udrangeret 1999.
Gs 120 3 352-4 er bygget 1963 og udrangeret 1994.
Gs 120 2 299-8 er bygget 1960 og udrangeret 1987.
Gs 41536 er bygget 1961. Vognen blev i 1966 omlitreret til Gs 120 2 536. Ved udrangeringen i 1983(?) blev vognen tjenestevogn på Centralværkstedet i Århus med nr. 941 5 556.

Kilder:
Lokomotivet nr 36 og 56
www.jernbanen.dk
Dansk jernbanearkiv
"Godsvognsmateriellets historie" af Jens Bruun-Petersen, banebøger 1983.
Tak til Torben Ziegler for kommentarer og rettelser