Udskriv

Litra Eaos

For at forny vognparken lejede DSB i 1990 hos AAE Ahaus-Altstätter Eisenbahn 30 åbne godsvogne af typen litra Eaos, som er en UIC vogntype bygget i flere forskellige udgaver siden 1970'erne. I 1999 var der således over 12.000 vogne af denne vogntype i Europa.

 eaosesbjerg

Eaos 533 0 012-9 i Esbjerg 17. juli 1991.

Vognene, der var både RIV og Europ-mærkede, blev omlitreret til DSB og fik numrene 86 533 0 000-029. Vognene var nybyggede hos Vagónka Poprad i Tjekkoslovakiet og blev leveret med garanti:

es4

I 1996 lejede DSB yderligere 20 vogne af AAE, som fik numrene 86 533 1 100 -119 og kun blev RIV-mærkede. Disse vogne var brugte, da de havde kørt nogle år for SJ i Sverige.

 86-eaos5331117y

En tidligere svensker 533 1 117-1 på Århus havn april 1996. Foto Ole M. Nielsen.

Eaos-vognene blev fortrinsvis brugt til transport af metalskrot og træflis. Vognene kom overalt i landet og sås ofte flere sammen. Da vognene var tilmeldt Europ-puljen, kørte en del i udlandet.

De fleste af vognene blev tilbageleveret til AAE i 1999. 1. januar 2001 var der således kun 13 vogne tilbage, og de overgik til Railion, da DSB Gods blev solgt. Vognene blev tilbageleveret til AAE i løbet af et par år, de sidste 11 vogne i 2002.

Vogntypen kan stadig ses i Danmark, idet der med jævne mellemrum kommer Eaos-vogne fra udlandet, f.eks. Polen, Tyskland og Frankrig.


Modellen:

3vogne1

Jyske vognfabrikker udsendte Eaos som model i skala-N i 1991. Vognen var en omlitreret Rocomodel og havde en kulindsats. Vognen kom i to udgaver, hver med sit litranummer. Vognene fik intet nyt katalognummer og blev leveret i Rocos æske.

 

jvf12-1

533 0 012-9

 jvf21

533 0 021-0

I 2001 udsendte Roco selv en dansk Eaosvogn, denne gang fra 2. serie med litra 533 1 101-5 og uden DSB-logo. Vognen har katalog nr. 25350 og er uden kulindsats.

 rocoeaos1

533 1 101-5

I 2016 har Fleischmann, som har overtaget Rocos skala-N afdeling, udsendt endnu en Eaos-vogn fra 2. serie med litra 533 1 117-7 uden stort DSB-logo. Vognen har katalog nr. 828331.

eaosfl

533 1 117-7  Klikbart billede.

Modellerne er ikke helt mage til DSBs vogne, da DSB-vognene havde fire paneler mellem dørene, og to paneler ved gavlene, hvor litreringen er anbragt, medens modellerne kun har tre mellem dørene og et panel med litreringen.

Modellerne har dog de korrekte mål:

mål i mm. 1:1 1:160 Roco
LOP 14040 87,75 87,75
akselafstand 9000 56,25 56,25
højde vognkasse 2025 12,65 13

Påskrifterne er skarpe og fine på Rocos og Fleischmanns vogne, medens de er mere uskarpe på vognfabrikkernes, som bærer præg af "køkkenbordsfabrikation".

 es2

Eaos 533 0 012-9

 jvf12-3

533 0 012-9 fra Jyske Vognfabrikker

 jvf21-2

533 0 021-0 fra Jyske Vognfabrikker

 86-eaos5331117xx

Eaos 533 1 117-1

 

rocoeaos2

533 1 101-5 fra Roco

eaosfllitra3

533 1 117-1 fra Fleischmann

Der er enkelte forskelle. På Vognfabrikkernes udgave er pufferne malet mørke, hvor de på forbilledet er røde som vognkassen, og der er sort/hvidt seddelfelt. På Rocos vogn er seddelfeltet under litreringen ikke malet.  Fleischmannvognen har intet støbt seddelfelt, men kun et hvidt påtryk. Også denne vogn har røde puffer. Ingen af modellerne har røde aksellejer eller gule færgekroge. Fleischmanns vogn har kortkoblingskinematik.

Alle vognene har samme mørkerøde farve. Litrabilledet af Fleischmanns vogn gengiver farven bedst.

Helhedsindtrykket af vognene er i orden, og vognene passer fint til et godstog i epoke 4.

Kilder:
DSB Driftmateriel
"Jernbanen" div. numre.
www.jernbanen.dk

24.02.16