Udskriv

nr1-ny

Modstande (fra kasseret elektronik) kan bruges som små beholdere.

Klip trådene af, sav eller fil modstandene i den ene ende så de får en passende længde, mens den anden ende forbliver som den er, mal dem, og sæt dem i en åben godsvogn.

Hvad beholderne indeholder? Ja, det er op til din fantasi.

Hvis vognen blot fyldes med de små beholdere, er det beholderne som sådan der fragtes, men hvis man laver en form for stativ, hvorved beholderne har en mere permanent placering i vognen, er det beholdernes indhold, der er det primære.

Husk i den forbindelse, at hvis beholdernes indhold er giftigt, skal der være mindst 18 m mellem beholdervognen og vogne med levnedsmidler. De 18 m svarer til enten to 2-akslede vogne eller en 4-akslet vogn af normal længde.

Der skal desuden være mindst 18 m fra lokomotivet til beholdervognen samt fra beholdervognen til togets bagende. Et godstog med en beholdervogn med giftigt indhold skal således bestå af mindst 5 vogne, nemlig lokomotiv, to 2-akslede vogne, beholdervognen og til sidst to 2-akslede vogne.

Sammenkobling mellem beholdervogn og vogn med levnedsmidler må ske kortvarigt, f.eks. ved rangering, men aldrig ved strækningskørsel. De to vogntyper må gerne holde ved siden af hinanden på en sporrist.

Hvis beholdernes indhold ikke er giftigt, er der ingen restriktioner.

Jeg har ikke gjort mere ved modstandene end at jeg har afkortet dem og limet dem fast på et stykke karton og efterfølgende sat det hele i vognen. De har stadig den originale brune farve, og nederst på nogle af modstandene kan man stadig skimte ringene der markerer modstandens værdi (43 ohm, hvis det ellers har interesse).

nr2-ny

Rigtig god fornøjelse.

Steen Lystmose