Udskriv

bil2

For nogen tid siden var min tobakshandler udgået for Cecil, og i stedet købte jeg en pakke Prince hvor jeg brækkede filteret af. Jeg fandt ud af at det smagte mig bedre, og jeg har siden anvendt dette system.

Det bevirker at jeg får en del ubrugte filtre i overskud, og jeg gik længe og spekulerede over hvad de kunne bruges til.

Svaret lå lige foran mig: Mal dem, og brug dem som ladegods.

bil3

I en vilkårlig farve (her grøn, lysegrå og mørkegrå) forestiller de tomme beholdere eller halvfabrikata der skal transporteres til eller fra en fabrik.

I en lysegrå farve ligner de til forveksling betonelementer og kan lægges i godsvogne som sådanne. Alt efter skalastørrelse er betonelementerne mere eller mindre vellignende, men jo større skala, jo bedre, og i skala 0, 1 og IIm (LGB) er de simpelthen fremragende.

bil4

I spor N passer 2 filtre lagt i forlængelse af hinanden ned i en kort kæpskinnevogn fra Fleischmann og Minitrix. I H0 kan de lige ligge på tværs i en åben godsvogn, men de kan naturligvis også stå op, og i spor 0 kan to filtre i forlængelse af hinanden ligge på tværs i en åben godsvogn.

Alt efter farve, skalastørrelse og måden de bliver læsset på er der mulighed for mange forskellige typer ladegods.

bil1

Rigtig god fornøjelse

Steen Lystmose