Udskriv

Tændstikker uden svovl skæres i passende længder og limes på strøer af 2 stykker karton.

Strøerne skal være 2 - 4 mm brede og i en længde der passer på tværs af ladbunden i vognen.

Det er nemmest at lave et enkelt lag ad gangen, og så lime lagene sammen til tømmerstakke når limen er tør. Jeg har prøvet at lime dem oven på hinanden efterhånden så jeg byggede tømmerstakken op i én arbejdsgang, men risikoen for at de nederste skrider ud, er for stor.

Man kan godt undvære strøerne, men så vil stakken ligne en stor trækasse eller slet ret en træklods fordi den vil være massiv.

De enkelte tømmerstakke holdes sammen med wirer eller gjorder, der i model består af tynd sort eller mørkegrå tråd. Det mest vellignende er en sort, lakeret kobbertråd, gerne dobbelt, men tynd sytråd kan også bruges.

Sidstnævnte er nemmest at arbejde med, men den kan til gengæld komme til at virke lidt for kraftig og "ulden". Tømmeret er velegnet til 2-akslet kæpskinnevogn, lang eller kort.

 1-4

Tømmerstakke på Kbs. Tændstikkerne skal afkortes til ca. 35 mm for at de kan være i vognen.

 8-2

Højsidet, åben godsvogn kan også bruges, men så ser man ikke ret meget af godset, og det er synd.

 2-1

2-2

 

Flade godsvogne kan også bruges til transport af tømmer. Pas på ikke at gøre læsset for højt; det virker urealistisk.

En flad godsvogn kan også bruges i en snæver vending, men anvendes ikke så ofte i virkeligheden.

 3-2

Der er forskel på tændstikkerne, alt efter hvor man køber dem. På de to vogne er tømmerstakkene af uforkortede tændstikker, men forskellen i længden er tydelig. I bredden er de næsten ens. Begge stakke er 7 tændstikker brede, men den store stak er ½ mm bredere end den anden.

 4-6

Lasten kan varieres ved at man ikke gør alle tømmerstakke lige høje eller lange

 5-1

3 korte vogne, læsset med ens tømmerstakke.

Ved afgang fra savværket læsser man som regel mere end 1 vogn ad gangen. Her er tre ens vogne læsset med samme længde og mængde. Det ser godt ud med en stribe ens læssede vogne.

 

6-1

Fremstilling af tømmerstakke er et afslappende tidsfordriv, f.eks. på en regnvejrsdag. De viste stakke er fra en regnvejrsdag i sommeren 2003.

 7-2

Øverst en tømmerstak af uforkortede tændstikker af den store type. I midten en stak af uforkortede tændstikker af normal størrelse og nederst en forkortet stak af alm. tændstikker til brug i f.eks. Kbs.

På modellen er wirerne eller gjordene kun til pynt, men det giver tømmeret den sidste finish.

 9-4

Her er vist 3 måder at lave dem på: Til venstre af sort, lakeret kobbertråd med 1 vikling. I midten ligeledes sort, lakeret kobbertråd, men lagt dobbelt, og til højre en sort sytråd lagt dobbelt.

Selv foretrækker jeg den i midten. Den er tydelig uden at virke for overdrevet.

God fornøjelse

Steen Lystmose.