Udskriv

Skumgummi med "buler" fra f.eks. et gammelt køleskab, er udmærket til at lave bunker af kul, grus, sand eller andet styrtgods. Det skal blot klippes til og males i den rigtige farve.

Denne type gods er velegnet til åbne godsvogne, 2- eller 4-akslede, og man kan udskifte den købte plastic-kul med kul af skumgummi, der i mine øjne virker mere naturtro. Eller man kan udskifte den købte plastic-kul med andet styrtgods, simpelthen ved at male skumgummiet i en passende farve.

Skumgummi skal males med plakatfarve. Maling til plastic opløser skumgummi og det bliver klistret og mørt.

kul1 

Et stykke skumgummi som det så ud da jeg pillede det ud af lågen på et gammelt køleskab.Bulernes
størrelse kan tydeligt ses på kanten nederst i billedet. Piko-vognen er med for sammenligningens skyld.

 kul2

Når skumgummi er malet sort, har det en forbavsende lighed med kul. Her er det læsset i en Fleischmann-vogn.

 kul3

Man kan justere bunkerne ved at klippe toppen af bulerne inden de males.
På vognen til højre er der ikke meget bule tilbage, men det virker livagtigt.

kul4 

Personlig synes jeg at kul af skumgummi er mere naturtro end den støbte plastic-kul fra f.eks. Roco. Det kan ikke
ses på billedet, men kul af skumgummi har lige den rette glans, mens den støbte kul er alt for glinsende.

 kul5

Fordelen ved kul af skumgummi er, at ikke to vogne er ens, sådan som det vil være tilfælde med støbt kul i plastic.

 kul6

Her har jeg for sjovs skyld vendt en kulbunke med bunden i vejret. Den mørkegrå skumgummi har en slående lighed med skærver.

Tætningslister til plastic-tagplader kan også bruges i en håndvending, men ikke alle typer er lige velegnet.

Engangs-vaskeklude er også et godt alternativ, men kan være svære at forme til bunker. De er bedre egnet hvis læsset skal ligge nogenlunde plant i vognen.

 kul7

Sortmalet skumgummi fra en engangs-vaskeklud er velegnet til kul eller lign., der ikke skal ligge i bunker. Ved at lave skumgummi-stykket
en anelse større end indersiden af vognkassen, vil man få de naturlige små ændringer så læsset ikke er helt fladt foroven.