Udskriv

Litra FD

Fdtop

I 1961 bestilte DSB en ny og moderne type ballastvogne til afløsning for de gamle og utidssvarende TH ballastvogne kaldet undervandsbåde.  

 fdaarhus84

Fd 946 0 711-7 på Århus havn februar 1984. Foto Hans Chr. Jepsen

Den nye type, der blev baseret på en tysk standardtype, fik litra Fd. Vognene blev bygget af Talbot i Aachen. Disse vogne havde sidetømningslemme som muliggjorde aflæsning af ballast langs sporet, medens vognen kørte, så ballasten kunne fordeles rigtigt. Vognene havde trykluftbremse KE-G og måtte køre max 80 km/t. Det blev senere sat op til 90 km/t. 

De første 50 vogne kom i 1962 og leverancerne fortsatte til 1966, hvorefter DSB havde i alt 200 vogne af denne type. De 50 sidste var forberedt for montering af centralkobling. Denne blev dog som bekendt aldrig indført.

De første 100 vogne havde "gammeldags" litrering ved leveringen. I "Dansk Jernbane Klub " nr. 2 1965 er anført, at DSB har fået leveret "50 stk. ballastvogne litra Fd 59.600- 59.649", medens "Jernbanen" nr. 1 1966 kan fortælle, at "Fra "Waggonfabrik Talbot" er leveret 50 stk. litra Fd, nr. 602 0 650 - 602 0 699. DSB råder nu over 150 stk. af denne vogntype, som hovedsagelig anvendes til banetjenestens transporter".

Vognene blev flere gange omlitreret:  602 0 550-559 (1962), 602 0 600-699 (1964-65) og 602 0 700-749 (1966).

I 1971 blev 20 vogne en kort overgang forsynet med presenningtag, da DSB manglede Tdgs vogne.

I slutningen af 70'erne overførtes vognene til tjenestevognsparken og fik numrene 946 0 550-749.

I 1983 blev vognene omlitreret til Fcc ifølge driftsmaterielfortegnelsen. Det er dog næppe sket på en gang. På billedet ovenfor fra februar 1984 har vognen stadig Fd-litrering.

I 1994 fik vognene ændret trykluftbremsen til KE-P, hvorefter vognene måtte køre max. 100 km/t. og fik litra Fccs.

I 1975-76 fik DSB 130 vogne med lavere vognkasse, litreret Fds. Disse vogne, der er bygget af Scandia i Randers, fik senere også litra Fccs med numrene 946 0 750-879, men det er altså en anden vogntype.

fdsaarhus84

Fds 946 0 772-7 på Århus havn februar 1984. Foto Hans Chr. Jepsen

Vognene er stadig i drift. Pr. 1. januar 2016 har BaneDanmark omkring 250 Fccs tilbage af de i alt 330 vogne af begge typer.

fccsesbjerg2

Fccs Esbjerg 2004.

 

fccgul

En del af vognene har nu en gul kant foroven med påskriften "grusvogn".

En del af de vogne, der er væk, er solgt til andre operatører som f.eks. Aarsleff Rail:

aarsleff

Tre vogne fra Aarsleff Rail "lyskudt" fra toget. Rosklde 2013.

 


Modellen.

beggevogne

Roco kat. nr. 25341 litra Fd og kat. nr. 25337 litra Fccs. Klikbart billede.

Roco har nu Litra Fd til epoke 3 og litra Fccs til epoke 4/5.

Fd-vognen er en rigtig epoke 3 vogn, som der kan køre mange af på anlægget. Den kan også køre i første del af epoke 4, som begyndte i 1970.

Fdside1

Litra Fd. Klikbart billede.

Fd-vognen er litreret 20 86 DSB 602 0 622-3 Fd og er altså fra 1965-serien. Vognen, der er lastet med lys ballast, er rødbrun og har kongekrone og hjørnemærker. 

Fccsside1

Litra Fccs. Klikbart billede.

Fccs-vognen er litreret FccS med nummer 946 0 640-6. Denne vogn er i moderne lysebrun og har en lidt mørkere ballast end epoke-3 vognen.

Litreringer og andre mærker på vognene er tydelige og læsbare.

fdlitra2

fccslitra1

Vognene er desværre ikke helt korrekte, idet den anvendte vogn er en tysk udgave, som er en smule anderledes. Forskellene ses især på sideudskæringerne og vinklen på støttevangerne. (Arnold havde en model med katalog nr. 4481, der lignede bedre )

Vognene holder heller ikke målene:

mål i mm 1:1 1:160 modellen
LOP 9140 57,1 60
akselafstand 5500 34,4 37,5

 Uanset dette er det dog dine vogne, som ser godt ud på anlægget, også i et større vogntræk:

fdmange2

Fccsmange2

Klikbare billeder.

Nu mangler vi så epoke-5 vognen med den gule kant.

26.03.16