Udskriv

Litra CP, CPL og CPS

I 40'erne fik DSB behov for flere og nyere personvogne til bl.a. sidebanerne til afløsning for de efterhånden gamle kupevogne og trævogne som CM og CMK.

En stor del af disse vogne blev derfor udrangeret og ombygget efter DSBs dengang sædvanlige genbrugsprincip.

Fremgangsmåden, der kan lyde lidt omstændelig, var at man fjernede vognkassen fra de gamle vogne, skar undervognen over og kortede bundrammen af. Herefter satte man 2.1 m bogier under i stedet for de oprindelige 2.5 m bogier. (2.1 m bogier havde DSB på lager fra en anden ombygningsrunde og 2.5 m bogierne blev så brugt til CL-vognene).

cplok58x

CP 2872 i Roskilde 1981. Foto Torben Andersen Lokomotivet.

Den nye vogntype, som fik litra CP, var velegnet til sidebanerne, da vægten kun var 28 tons. Vogntype er måske lidt misvisende, idet der var flere forskellige typer inden for dette litra. I alt byggedes mere end 150 CP-vogne af de forskellige typer.

Der var tre hovedtyper:

Serie 1 blev ombygget i 1942-47 fra ældre CM-vogne. Disse vogne fik numre i 2800-serien og udrangeredes i årene 1962 til 1971.

Serie 2 blev ombygget i 1945 - 52 fra ældre kupevogne. Disse vogne, der fik numre i 2900-serien, fik en ret kort levetid og udrangeredes i 1958 - 1965.

Serie 3 blev ombygget fra ældre CM, BP, AZ og CMK i årene 1947 til 1953. Disse vogne fik numre i 3200-serien og udrangeredes i årene 1965-1973.

CP-vognen var den typiske sidebanevogn, medens den på grund af de korte bogier ikke var velegnet til hurtigtog. Vognlængden var 17.810 mm. Afstand mellem bogier (centertap) var 11.600 mm. En del vogne havde dog 11.400 mm eller 11.580 mm.

Efterhånden som DSB i tresserne fik moderne stålvogne, rykkede CP-vognene ned i hierarkiet og blev togførervogne. Enkelte blev solgt til privatbanerne, som dog kun brugte dem kort tid.

Da DSB fik den nye 1800-serie Mo i 50'erne ønskedes flere vogne til styrevognstog, så man slap for maskinomløbene på endestationerne. DSB udtog derfor i 1956 7 CP-vogne som blev forsynet med styreledning. Disse vogne fik i 1964 litra CPL. 4 vogne blev ombygget til styrevogne med litra CPS.

cpslok60xx

Styrevognstog ved Stenstrup 1961. foto KEJ/Lokomotivet

Disse styrevogne kørte hovedsageligt i Jylland, da man på Sjælland i stedet brugte CR/CRS.

Vognene,der havde træskelet med pladejern, fik indsnævrede skrå endeperroner med døre, harmonika og overgangsbro. Alle vognene havde åbne kurvepuffer. De var storrumsvogne med midtergang, opdelt i to rum til henholdsvis rygere og ikke-rygere, adskilt af en dør. I alt var der plads til (højst) 75 passagerer. Vognene havde toilet og togførerkupe over for hinanden i den ene ende, og havde sæder med læderbetræk og finerbeklædning på væggene.

Vognene bygget før 1947 fik torpedoventiler, de senere kuck-kuck ventiler.

cp58-2x

Foto Torben Andersen Lokomotivet.

Undervognen havde understøtning midt på. Batterikassen sad i samme ende og side som tjenestekupeen. Dynamoen var på alle vogne anbragt ud for fjerde vindue regnet fra toilettet.

De vogne, der blev udtaget til CPL og CPS var alle af serie 3. De ydre tegn på ombygning af CPL var dåserne til styreledningerne, medens CPS fik ombygget den ene ende med styrerum i den "lange" ende modsat togførerkupe og toilet.

Disse vogne blev alle udrangeret 1971/72. 2 af vognene, CPL 3246 og 3256 blev solgt til LJ. 3255 tilhører nu DJK, som også har CP 2872 og 3244.


Modellerne:

styrevognstog

Togdillen har i efteråret 2002 udsendt CP, CPL og CPS i spor N.

CP vognen er fra serie 1 og har nummer 2884. CPL har nummer 3247 og CPS nummer 3239. Begge disse vogne er fra serie 3 og altså korrekt litreret.

Vognkassen kan købes "rå", så man selv skal bygge vognen, men fås også som færdig model. Vognkasserne er i den færdigbyggede version færdigmalet og litreret og er næsten klar til at sætte på vognbunden.

CP-vognen er uden ventiler på taget, som er helt glat. CPL og CPS har kuck-kuck tagventiler og ligner forbilledet rimeligt godt.

Der mangler dog flere detaljer. CPS skal have fuglegitre for vinduerne i førerrumsgavlen og toiletventilerne mangler på alle vogne.

Harmonikaerne var ikke klar i Valby. Dem fik jeg senere og må så selv sætte dem på. Der er heller ikke puffer med til vognene. Dem skal man selv skaffe.

Almindelige standardpuffer kan bruges. Skal det være kurvepuffer som på forbilledet, kan man tage sådanne puffer fra f.eks. en epoke II ølvogn fra Trix. Det er dog ikke ligetil.

Harmonikaerne passer ind i nogle huller i gavlen, som dog kun er markeret på modellen..

cp-t2cp-t

Det er nødvendigt at opbore hullerne, men så passer harmonikaerne fint og kan sættes fast med en dråbe lim indvendigt. Husk at der også skal bores igennem vinduesglasset.

Harmonikaerne er sammenfoldede. Jeg har dog på en Rocovogn fundet tilsvarende harmonikaer foldet ud, så der er begge muligheder. Vinduesglassene er tynd, klar plastik skåret til og limet fast indvendigt. Disse stykker falder nemt af, så hold øje med, om de falder af, når der arbejdes på/med vognkassen.

Bunden:Bund er kun en flad plastplade, som passer ind i overdelen.

cpbund1x

Der er ingen undervognsdetaljer eller andet, og bogierne er blot sat fast med en skrue op i pladen. Bogierne er ikke korrekte. Her er brugt Atlas-bogier, som er (tyske?) 2.5 m bogier. Lidt synd, at Dillen ikke har fået fat i de rigtige bogier, men det er selvfølgelig et pengespørgsmål.

cpbund3x

Bogieafstanden er så heller ikke korrekt. Den er 61 mm svarende til ca. 9800 mm, hvor den skulle være 11.580 mm eller 7,24 mm i model.

Bunden kan bruges, men man kan selv lave en bedre bund med de forskellige detaljer som batterikasser, dynamo og afstivning. Bruger man kortere bogier, kan man også få den rigtige bogieafstand.

Scanned_Picture_1

I en senere artikel ser vi på færdigbygning af vognen med de (fleste af de) nævnte detaljer.

Der er i øvrigt en udmærket artikel om selvbyg af en serie-2 CP-vogn (2900-serien) i lokomotivet nr. 28, hvor der også er en tegning.

Kilder:
Lokomotivet nr. 16, 28 og 58
Jens Bruun-Pedersen: "Personvognsmateriellets Historie. ", Banebøger