Udskriv

Sneplove

Jernbaneverkets MZ-Lokomotiv på linjen ved Grovane

Når vinteren kaster sig over os, skal jernbanens vinterberedskab skal stå sin prøve. Sneplovene skal derfor trækkes frem af mølposen.

Sneplove har været brugt ved banerne lige fra begyndelsen. Der var forskellige typer og konstruktioner, men DSB's plove var især af tre hovedtyper.

I årene 1867 til 1920 anskaffede DSB ialt 71 træsneplove af de tre typer. Senere overtog DSB 4 træsneplove fra SFJ.

Plovene, der var stationeret rundt om i landet, så alle strækninger kunne dækkes, var "i drift" til op i tresserne, selv om de efterhånden blev brugt sjældent, fordi togmaskinerne, som skubbede dem, nu var for kraftige.

I begyndelsen af tresserne begyndte udrangeringen. I 1967 var 37 plove udrangeret og de sidste forsvandt i 1972. En enkelt af træplovene - nr. 8 - kan nu ses på Jernbanemuseet.

Herefter brugte DSB mere moderne typer, først mærkeligt udseende "klimasneplove" på udrangerede damplokomotivundervogne og -tendere,

plov99

men senere de moderne typer, først med lige skær,

plov112

senere med det buede skær, vi kender i dag.

plovesbjerg


Modellerne:

Der bør heller ikke mangle en sneplov på N-anlægget

For epoke 4-5 kørere har Trinbrætterne udsendt moderne sneplove med både lige og buet skær.

plov2

så her kan man hurtigt blive vinterklar.

For epoke 3 kørere er det ikke helt så nemt. Der findes ikke færdigt materiel, så vi må bygge selv.

sneplovdille

Togdillen har lavet en "rå" overdel til en ældre træsneplov, så det kan lade sig gøre.

Togdillens plov er en overdel af hovedtype 2.

 plovmus

Sneplov 43, København ca. 1946. Foto DSB.

Plovene af hovedtype 2, som havde numrene 29 - 47, blev bygget mellem 1882 og 1900 og blev udrangeret fra 1963.

Plovene var 7,5 meter lange og havde tre hjulpar. Et normalt hjulpar med stjernehjul bagerst og en bogie med små hjul foran. Akselafstand hjul-bogie var 3360 mm. Bogiens akselafstand 1200 mm. Plovene var oprindeligt i mange forskellige farver, idet de var imprægneret med forskellige tjæreprodukter. Fra 1929 blev plovene malet grå med røde striber.

Togdillens plov er næsten klar til bemaling. Der skulle dog på mit eksemplar lige fjernes nogle støbegrater, og et par brædderiller skulle "trækkes op", men eller var den ok.

Stjernehjulene - med akselgafler og det hele - kom fra en Fleischmann-vogn, som røg i brokkassen ved den lejlighed. Jeg funderede lidt over de små hjul foran, men tog så en bogie fra en Fleischmann "Rollende Landstrasse"-vogn. denne vogntype har meget små hjul, som passede fint til formålet, når bogien blev skåret lidt til.

plovunderside

Det hele blev skruet/limet fast under bunden af ploven og fik en gang sort maling. Fleischmannvognen leverede også koblingen.

Overdelen er malet grå. De røde striber kan nok med besvær males på, men der skal afmaskes en del, og der er mange hjørner, så jeg valgte at bruge selvklæbende striber, som blev malet i den røde farve og sat på, og så er ploven klar til indsats.

plov1

Jeg er ikke helt tilfreds med striberne, som sidder ujævnt og virker for tykke, så det bliver lavet om ved lejlighed.

Litreringerne kommer på, når jeg får dem fra leverandøren. Indtil da er de kun angivet foreløbigt.

Hvilket plov-nummer man vælger, afhænger naturligvis af, hvilke stationer, man har på anlægget. En stationeringsoversigt findes i nedennævnte årsskrift.

Kilder:
Lokomotivet nr. 27og 63
Årsskrift 1996 fra Jernbanemuseets Venner.