Udskriv

En spansk Mz - også en dansk?

unionJack
english version

 renfegul

Foto Arturo Vega Roldan 1993.

Det spanske firma Hispatren har lavet det spanske lokomotiv type 333 i to versioner, den grønne og den gul/sorte.

 renfeverde

Foto Arturo Vega Roldan 1984.

 PICT0059x

MZ 1412 Esbjerg 2003.

Lokomotivet er bygget til De Spanske Statsbaner "RENFE" som i 1974-76 fik bygget 93 lokomotiver med DSB's MZ type 2 -altså dem med numrene 1411 - 1426 - som forbillede.

Spanierne kom simpelthen til Danmark og så på lokomotiverne og bestilte så en serie til Spanien med enkelte ændringer og modifikationer (herunder at de skulle laves til spansk bredspor 1676 mm og bygges på licens i Spanien).

De spanske lokomotiver er altså ikke helt mage til de danske; bl.a. har de spanske lokomotiver ventilationsrotorer i begge ender af taget og et ekstra mindre sidegitter i den ene ende, ligesom vinduerne ikke er udformet og placeret på helt samme måde.


Modellen:

IMG_0910x

Hispatren har lavet lokomotivet i fem udgaver:

  • 9109-01 grøn/gul 333 003-2. Ep. IV.
  • 9109-02 grøn/gul 333 013-1. Ep. IV.
  • 9109-04 grøn/gul 333 091-7. Ep. IV/V.
  • 9109-05 grøn/gul 333 059-4. Ep. IV/V.
  • 9109-07 gul/sort 333 041-2. Ep. V.

Lokomotivet leveres godt beskyttet i en plastæske med indlæg, og der medfølger en brugsanvisning  (på spansk).

Der er tale om en meget vellignende model. Kvaliteten er god og alle væsentlige detaljer er med. 

PICT0038x

IMG_0897x

Dørene har den rigtige "Mz-facon".

PICT0039x 

IMG_0899x

 Bundtanke mv. er der også, men de er ikke helt mage til de danske.

 IMG_0913x

Lokomotivet har som de danske Mz tre ventilatorer i den ene ende, men har så også den ekstra ventilator i den anden.

 sidebillede

Støbningen er i orden og også de helt små detaljer i gitrene er med.

 IMG_0900x

også tagventilatorerne er støbt flot og detaljeret

 IMG_0907x

Litreringer og påtryk er ligeledes helt i orden, skarpe og læsbare.

Modellen har rigtig lygteføring der uden problemer skifter efter køreretning:

IMG_0944x 

3 hvide lys foran

 IMG_0941x

og to røde lys bagpå.

De hvide lys er nok lidt gule, men de er ok.

kobling

Der er standardkoblinger i begge ender. Eftersom koblingerne er lige til at tage af - det er ganske nemt - må der kunne sættes kortkoblinger på, hvis det ønskes. Jeg har dog ikke prøvet.

Overdelen tages af på Brawa-maner, det vil sige at man bare skal trække pufferne ud og tage koblingen af, så kan overdelen løftes væk.

indmad2

Underdelen er lavet pænt og overskueligt. Motoren ligger i midten med et flksibelt kardantræk til hver bogie.

Printet er skruet fast ovenpå, så det hele er let tilgængeligt.

stik

Lokomotivet er forberedt til digital kørsel og har 6-polet NEM-stik til decoder, så det er bare at fjerne det print, som sidder i stikket og sætte dekoderen i, så er det digitalt.

Målene er i orden (der er sammenlignet med Mz type 2, jeg har ikke de spanske mål):

Alle mål i mm.
1:1
1:160
Modellen
Længde o. puffer
20800
130
129
afstand bogier
12400
77,5
77,5
hjulafstand
2000
12,5
12,5

 Konklusion: det er er et rigtig flot lokomotiv, som opfylder de krav, man med rimelighed kan stille til en nykonstruktion.

Køreegenskaberne:

IMG_0918x

Jeg har testet modellens køregenskaber og må sige at de er i orden. Lokomotivet blev testet i konkurrence med en Minitrix My, en Brawa BR 232 (med en Togdille Mz-overdel) og en Fleischmann BR 218.

Testen foregik på en bane med ret store stigninger (6-8 cm over et par meter), som endda ligger i ret snævre kurver. Banen var ikke rengjort for nylig, men det var en del af vilkårene.

IMG_0921x

Lokomotivet kan godt høres. Motoren støjer lidt/en del mere end Trix- og Fleischmann lokomotiverne, men det er ikke voldsomt.

bogie2

Lokomotivet trækker på alle seks aksler med hæfteringe på yderste hjulpar i begge ender og "går godt i sporet". 333 kan køre meeeeget langsomt og rangere forsigtigt. Strømoptaget virkede bedre på 333 end på de andre lokomotiver, som hakkede noget i det nogle steder undervejs, medens 333 stort set kørte ubesværet hen over det hele.

Med digital kørsel må det blive næsten perfekt.

IMG_0915x

333 blev sendt afsted med 9 Minitrix B-vogne, og klarede uden problemer turen rundt på banen. Der blev efter hver omgang hægtet flere vogne på, men først med vogn nr. 16 var der problemer i en stejl kurve under opstigningen fra den underjordiske del af banen. Her var der hjulspin, og der skulle lige et lille hjælpe-puf til for at komme videre.

Brawa-lokomotivet klarede samme vognantal, men med væsentligt større besvær (og mere hjælp), lokomotivet kørte meget mere ujævnt end spanieren.

Trix-Myen og BR 218 kunne begge lige akkurat klare de 16 vogne selv -omend meget langsomt og med nogen hvinen og tænderskæren fra Myen- men heller ikke flere, og alt i alt er der ikke nogen stor forskel mellem de to og spanieren.

IMG_0924x

 Efter vogntesten blev lokomotivet sendt gennem godsterrænets virvar af sporskifter og "englændere".

Hispatrens lokomotiver er på kvalitetshøjde med lokomotiverne fra de firmaer, vi kender, og til en pris på ca. 800 kr. er det et brugbart alternativ til de ting, vi ellers ser.

 IMG_0930x

Efter det hårde arbejde er det tid til et hvil på depotet.

Hvad så med en dansk Mz?

Lokomotivet er ikke 100 % korrekt til en dansker, for det er jo et  spansk lokomotiv, så der er forskelle:  ventilationslemmene, vinduesstørrelsen, den ekstra ventilator og de mange andre småvariationer - men helhedsindtrykket er i orden.

IMG_0901x

Den "forkerte" tagventilator sidder heldigvis på en separat og udskiftelig del.

udsni1

Dette fremgår også af reservedelslisten, hvor delen oven i købet har eget reservedelsnummer.

Det betyder, at der vil kunne sættes et fladt tagstykke på i stedet, når der skal laves en dansker.

vinduet

Eftersom også vinduesdelen af førerkabinerne er separate dele, burde der kunne laves korrekte, danske vinduer til de forskellige versioner.

Vi kan altså få en korrekt, dansk Mz på banen.

Hispatren har varslet følgende modeller til produktion i 2010:

  • 901014-01  DSB Mz 1404 brun/beige ep. III/IV
  • 901014-02  DSB Mz 1407 brun/beige ep. III/IV
  • 901014-03  DSB Mz 1401 rød/sort ep. IV.
  • 901014-04  DSB Mz 140X rød/sort ep. IV

Modellerne vil efter det oplyste komme med dansk tag og sneplov.

Der vil senere komme svenske udgaver, og Hispatren har også Mz 1400 II, III og IV med i planlægningen.

Update april 2016:  de nævnte danske modeller blev også annonceret som nyheder i 2011, 2012, 2013, 2014 og 2015, men vi har endnu ikke set noget til dem.

 

16.04.16