Udskriv

IC3

deani
Auf deutsch

IC3 togsættene er noget af det mest kendte materiel, vi kan se på skinner i dag. Det er nok de færreste rejsende, der ikke har haft mindst én tur med IC3.

 PICT0056x

2 IC3 sæt på vej mod nordpå. Stevnstrup maj 2002.

Togsættene, som blev bygget i 80'erne med litra MFA-FF-MFB, kom efter store forsinkelser i drift i 1989 og kom hurtigt ud i alle afkroge af landet.

 esbjerg1

IC3 ankommer til Esbjerg for første gang januar 1990

IC3 var et selvkørende trevognsæt udviklet af DSB med henblik på optimal udnyttelse, bl.a. ved færgeoverfarterne.

Ideen var, at et tog på op til 5 IC3-sæt afgik fra København. Undervejs kunne toget så deles, og sættene kunne fortsætte til hver sin by, det kunne være Sønderborg, Esbjerg, Struer, Frederikshavn. På tilbagevejen mødtes sættene så igen og kørte samlet tilbage til København.

Dette koncept er ændret flere gange, men IC3 kører stadig, og her snart 20 år efter har de nu i alt 96 togsæt kørt adskillige millioner kilometer på de danske skinner og kan fortsætte længe endnu.


IC3 i model

af Ole Holm

IC3 i skala-N kom for en del år siden som byggesæt fra den svenske småserieproducent Bengt Samelius.

Med IC3 i daglig drift på de store skinner skulle jeg også have IC3 på modelbanen, så jeg fik fat i nogle byggesæt fra Samelius og gik i gang.

Lad det være sagt med det samme: Det har ikke været let at bygge togsættene, og det tog meget længere tid end forventet. Byggeriet gik i gang i år 2000, og mine IC3 endte med at blive lige så forsinkede som DSB's, før de kunne tages i brug i 2003.

Byggesættet:

Hvert byggesæt indeholder et helt trevognssæt og består af hvidmetalsider med skillestykker, tag, gavle og gumminæser (af hvidmetal), samt en vejledning på svensk. Siderne består af to halvdele, som skal samles og males. Undervogn, hjul og drev/motor skal man selv skaffe.

Vejledningen er ret kortfattet, nærmest kun stikord, og tager slet ikke højde for de problemer, der kan opstå - og opstod - under byggeriet.

Underdel og motor.

Dette var den første udfordring. Sameliusbyggesættet var vist oprindeligt beregnet til at blive motoriseret med underdelen fra et amerikansk lokomotiv. Jeg prøvede med Arnolds Köf og lagde delene til et IC3 Sæt på nogle fladvogne, satte nogle af delene fast på taget af en Köf og lod den "prøve" at trække det rundt på min bane, men det var bestemt ikke den løsning, jeg ville have.

Derefter overvejede jeg at bruge drev, bogier og andre dele fra et Roco TEE lyntog (MA). Det viste sig hurtigt, at delene derfra ikke kunne tilpasses ordentligt, men bogierne fra de tiloversblevne vogne efter ombyning af TEEen til et MA lyntog kunne bruges til løbebogier.

Nå, tilbage til motorbogien. Jeg måtte udvikle den næsten fra bunden, og efter en del research faldt valget på et tysk rangerlok type V100/BR 212, da den havde en fornuftig bogiestørrelse. Jeg nåede at skrælle 212'ere fra både Trix, Arnold og Fleischmann, før det lykkedes.

Arnolds lokomotiver duede ikke, fordi fodpladen var støbt fast på chassiset, så det ikke kunne være i IC3-vognkassen, og Arnolds bogier var desuden for lange.

 chassis2

Trix motorfastgørelse var glimrende til ombygning og let at gå til, men chassiset skulle tilpasses meget med affiling af nogle udvækster og pålodning af nye strømoptag, så det opgav jeg.

Fleischmanns lokomotiver var derimod velegnede til formålet, da alt det udvendige såsom fodplader, puffer etc. sad fast på overdelen, medens chassiset var ret slankt, så der blev indkøbt nogle af dem, så jeg kunne komme videre.

V100 Chassisrammen blev forlænget med en messing u-profil, som blev slidset op og limet på Fleischmann chassiset med Araldit, så det passede med mellemvognen i IC3, og den ene bogie blev flyttet. "Ydervognene" skulle jo dele bogie med mellemvognen indadtil og fik monteret løbebogier i yderenderne.

 skitse

 b6a

 b7a

Og det virkede fint. Undervognene til mellemvognene kørte som en drøm, de havde trækevner som en Trix My.

Vognkasserne:

Det var en hård kamp at samle vognkasserne, da godstykkelsen varierer, og kvaliteten af hvidmetallet er meget dårlig (det er næsten rent bly).

Jeg overvejede at lodde delene sammen, men ved forsøg på nogle stykker affald (de medleverede gumminæser) konkluderede jeg, at det ikke var en sikker fremgangsmåde, da delene smeltede ukontrolleret, men efter adskillige forsøg fandt jeg en Araldit-lim der kunne holde.

Alle delene er støbt 2-dimensionalt, dvs. man er nødt til at lave krumningerne selv. Her blev benyttet "Nilfisk"-metoden, det vil sige, at jeg bukkede siderne omkring et støvsugerrør. Samtidig var vinduerne ikke symmetriske, så alle vinduer måtte files til for at se rigtige ud.

side 

Rillerne på siden var heller ikke pæne og gennemgående og blev ligeledes skrabet/filet ud. Derefter blev vognkassserne samlet.

 b10

Så skulle samlingerne spartles, og her opstod det næste problem. Jeg gætter på, at jeg har genopbygget hver overdel ca. 5 gange, før den var klar til lakering. Overdelene gik simpelt hen fra hinanden, når jeg bearbejdede dem.

Problemet var, at når siderne var limet sammen med taget, så så det jo grimt ud, skævt og kantet, fordi delene ikke passede særlig godt sammen, og så måtte jeg afrunde kanterne mellem taget og siderne og rette skævhederne af. Da støbegodset som nævnt var meget blyholdigt og derfor er meget blødt og virker meget fedtet, gik delene meget nemt fra hinanden igen, og så måtte jeg lime igen. Da godstykkelsen varierede, var jeg nogle gange nødt til at skille det hele ad og lime det sammen igen, efter at delene var blevet justeret.

 b1a

Da det til sidst lykkedes at få vognkasserne samlet, blev de slebet og grundet med Humbrol nr. 1, og efter lang tørring blev vognkasserne sprøjtelakeret med en halvblank hvid Motip spraymaling.

Derefter blev de røde dørmarkeringer malet med Humbrol nr. 19 og skørterne med en passende grå.

Lys

 flerevogne

Da motoren ligger i midtersektionen, var der plads til at lave rødt/hvidt lysskift i en lille "kasse", hvorfra der blev trukket lysledere ud i fronten.

 lys

Der er stadig god plads til dekoder, ja faktisk vil der være plads til en lyddekoder med højttaler.

Vinduer

Jeg besluttede at benytte Microscales "Micro Kristal Klear" til vinduerne. Når de tørrede, flugtede de bare ikke med vognkassen. som det ellers er et kendetegn på IC3 i virkeligheden. Jeg lagde derfor "englehud" (tape) på ydersiden af vognkasserne og "pladrede" derefter "Kristal klear" på fra indersiden.

Vognkassen skulle derfor ligge ned, indtil "Kristal Klear" var tørret. Derefter fjernede jeg tapen, og så flugtede vinduerne. Enkelte af vinduerne fik desværre luftbobler,så de måtte laves om, men øvelse gør som bekendt mester.

 vinduer1

Gumminæserne

 b5a

De medfølgende gumminæser var støbt i hvidmetal og var dårligt tilpassede. De passede hverken i størrelse eller i proportioner så jeg måtte konstruere nogle nye.

Jeg lavede derfor en rigtig "næse" i plast, lavede en afstøbning af næsen til en siliconeform og kunne således støbe de gumminæser, jeg skulle bruge, i mat sort fugesilicone og voila!!

 form

elastiske IC3 næser med de rigtige proportioner.

Sammenkoblingen

Næste problem - og nok det største i hele projektet - var sammenkoblingen af vogndelene.

IC3 er jo leddelt, så sættets vogne kan dreje i forhold til hinanden, og det skulle de jo også gerne være i model. Afstanden mellem sektionerne er i 1:160 2,5 mm, så med kortkoblingssystemet fra Fleischmann kunne det laves helt skalarigtigt, mente jeg. Men det var ikke så let.

Hvis vognene bare blev samlet på bogierne uden videre, ville afstanden blive alt for stor, og det ville se helt forkert ud i kurverne. Blev de koblet for tæt, ville toget ikke kunne køre på de små modelbaneradier, som jo er noget skarpere end på den store bane.

Efter en del eksperimenter fandt jeg en løsning, som kunne bruges. En hjemmelavet kortkoblingskinematik, så at sige.

skitse2x 

Vognen blev samlet med en tap øverst og kunne så svinge ud i udskæringen nederst.

koblinga 

 samkob1

Konklusion:

 IMG_0108x

Efter et par års arbejde kunne jeg så færdigmale vognene, montere undervogn og bogier og langt om længe indsætte IC3 i driften. (Der mangler litrering, men den kan fås fra en af forhandlerne).

Det var ganske interessant at bygge IC3 og finde løsninger på de mange spørgsmål og problemer undervejs, men havde jeg vidst, hvor besværligt og tidskrævende det var, var jeg nok ikke gået i gang.

Der mangler alt for meget i sættet, både dele, finish og løsningsforslag til at man kan kalde det et byggesæt, og det ville faktisk have været lettere at lave vognkassen helt fra bunden.

Men nu er togsættene lavet og jeg er ganske tilfreds med resultatet.

Hvis andre har mod på IC3, kan sættet vist stadig fås hos Bengt Samelius, og ideerne her er til fri afbenyttelse.

God fornøjelse.

Ole Holm

 ic-8

Her gør IC 144 ophold i spor 3 på Nyborg station på vej til færgen. Første del af
det modkørende IC 145 venter i spor 2 på anden del, som ruller ind fra færgen.