Udskriv

Modeljernbaneklubben N-Aalborg

image001

Modelanlæg intet klubanlæg
System Sporn N (1:160) modulanlæg
Kontaktperson Leif Røntved
Telefon    --
Hjemmeside www.n-aalborg.dk
e-mail Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Odense2003022

N-Aalborg er en modulklub der er stiftet i januar 2005, vi kører modeltog i skala 1:160 (N).

Tanken med klubben er, at hvert medlem bygger et eller flere moduler efter normer, som kan findes på hjemmesiden.

Klubben har ikke noget lokale eller anlæg, men vi mødes 4-6 gange om året og sætter modulerne sammen til et større anlæg, hvor der så kan køres. Ellers mødes vi en gang eller 2 om måneden, til bygge (hygge) aftener hvor der evt. bygges eller man hjælper hinanden med evt. bygge problemer.

Driften i klubben er sat til at være ROCO digital (lokmaus 2), da dette er et billigt og driftsikkert digitalanlæg.

Det er op til det enkelte medlem at bestemme om han/hun vil køre dansk, tysk, norsk, amerikansk eller noget helt andet, Ligesom der er valgfri epoke, så en tysk 01-er kan således godt ses ved siden af en SD-45 MAC fra USA, uden det er forkert.

Der er ikke sat et land eller en epoke i højsædet, men modeltoget og kørsel med dette, samt kammeratskabet med ligesindede, og en hyggesnak om tog i alle skalaer.

Hvis der er stemning for det, kan vi tage på udflugter, for at se på jernbaner i virkelighed og model evt. besøg hos andre klubber.

Klubben er åben for alle (fra 14 år) der har en interesse i modeltog, modelbygning eller sjov elektronik der kan bruges til modeltog i skala N.

Så har vi fanget din interesse så send os en mail evt. med dit tlf. nr. og vi vil så kontakte dig.

willy4