Udskriv

Kongevognen

Bygning af kongevognen S 1, Målevogn S 2 samt Ledsagevogn S 3

af Steen Thunberg

 PICT0017x

S 1 ved Kolding på vej til Brussels 18. maj 2002.

Kongevognen - eller Dronningevognen - S 1 er oprindelig en tysk storrumsvogn af typen Bpmz, som DSB købte tre af i 1987 og omlitrerede til litra Ckm, de såkaldte "Flexvogne" i designbemaling. I 1991 fik vognene litra WRm.

 jonasckm

Wrm 602 på Helgoland 15. juli 1993. Foto Jonas Stibro.

Vognene havde ikke lang tid i drift hos DSB og blev overført til tjenestevognsparken 1995. I 2000 blev den ene vogn givet som gave til Dronning Margrethe, da hun fyldte 60, og blev i 2001 sat i drift som kongevogn S 1 med nummer 61 86 88-90 001-7.

frost1 

S 1 og målevogn 3 i Tåstrup 10. april 2006. Foto Peter Frost.

De to andre vogne blev til den blå målevogn 3 med nummer 61 86 99-90 003-0 og den gule målevogn 2 med nummer 61 86 99-90 002-2 tilhørende Måleteknisk Laboratorium.

 PHTO0010x

My 1135 med målevognene 2 og 3 på krogen.


Modellen:

 S001x

Stærkt inspireret af Peter Engelsted Jonasens byggebeskrivelse af Kongevognen S1 på http://www.kvv73.dk voksede interessen for at få en tilsvarende vogn i skala N. "So ein ding muss ich auch haben"

Jagten efter egnede vogne i skala N endte med Fleischmann's 8184 eller 8194, der har god kvalitet og gode køreegenskaber. Forbilledet er den tyske storrumsvogn type Bpmz, og Fleischmann har lavet flere udgaver af denne vogntype i forskellige bemalinger, så det er ikke det eneste nummer der kan bruges. Sørg for at vælge en type med kortkoblingskulisse. Nogle modeller har kun den traditionelle kobling.

942e_1x

Da projektet så ud til at være overskueligt mht. ændringer på industrimodellen, besluttede jeg også at bygge de to øvrige vogne som DSB havde købt. Derved ville jeg få tre meget forskellige og særprægede vogne.

På nettet fandt jeg dokumentation og billeder af de tre vogne for at få et godt fundament for bygningen. En meget udførlig beskrivelse af Kongevognen med tegninger af både Bpmz og Kongevognen kan findes i "Jernbanen" 3/2004.

Dokumentationen af de to øvrige vogne var mest et stort billedmateriale, fundet på nettet.

Vognkassen.

For at få en helt korrekt vogn skulle der i alle tre vogne laves ekstra vinduer. For at få det rigtige vinduesglas var jeg nødt til at skaffe 5 identiske vogne. Glasset fra de to ekstra vogne var lige netop nok til at bygge vognene. Senere måtte jeg forsøge at skaffe glassene som løsdele.

Da de fem vogne var erhvervet fra diverse auktioner og brugtmarkeder var ombygningen klar til at gå i gang. Alle tre vogne blev lavet i samme arbejdsgang, da fremgangsmåden var den samme - stort set.

De tyske vogne er kendetegnet ved at have to sider der ikke er identiske. Den ene side har to toiletvinduer mere; et i hver ende. De tre danske vogne har to mindre vinduer i den ene ende og tre i den anden. Begge sider er identiske.

billede1x

I den ende hvor der skal være tre små vinduer, ændres det første store vindue til et lille. Ved at lægge to strips af plastcard ind i begge sider af det store vindue, formindskes vinduets bredde. Dette skal gøres i begge sider af vognen. I den side hvor toiletvinduet mangler bores ud med et lille bor og vinduet files ud. Størrelsen og afstanden til de øvrige vinduer checkes under arbejdet med en skydelære. I den modsatte ende skal der kun være to små vinduer. Der mangler kun et, og dette laves på tilsvarende måde.

 side1x

 side2x

Kongevognens to sider sammen med en oprindelig vognkasse.

I Kongevognen S1 skal de to midterste vinduer på begge sider afblændes. Dette gøres med plastcard i samme tykkelse som vognsiden. Plastcard-stykket fæstnes først med sekundlim. Efter kontrol af, at det sidder i plan med vognsiden, sikres med to-komponentlim indvendigt.

Tilbage er "kun" at få det hele spartlet plant med vognsiden. Dette var en langvarig proces. For at få et rigtigt godt resultat var det nødvendigt at spartle - slibe af - checke - spartle efter igen. Gentagne gange. Et godt tip er at bruge en sprittusch for at udjævne farveforskellene. Det afslører hurtigt eventuelle fejl i spartlingen, da tuschen fremhæver ujævnhederne.

Når alle ujævnheder er væk og man ikke kan se omridset af vinduerne, er vognene klar til maleren.

Tagene slibes ned, så sikkerne er væk. Der skal kun være ventilerne i enderne tilbage. Jeg sluttede sliberiet af med korn 1000 for at fjerne de sidste ujævnheder. Ujævnheder ses tydeligt på taget.

Bemaling:

billede3x

Vognene er alle malet med airbrush og malingtypen er meget forskellig. Jeg har valgt type efter hvilken maling, der lå nærmest den rigtige farve.

Farverne jeg har brugt til de forskellige vogne er:

Kongevogn S1
Farve
RAL
Model Air
Humbrol
Tag
sort
 
57
85
Vognkasse
Vinrød
Motip Spray
   
Undervogn  
Ral 7021/7022 + hvid
   
Målevogn S 0002        
Tag
mørkegrå
     
Vognkasse
gul
 
78
154
Undervogn
Sort
 
57
85
Ledsagevogn S 003        
Tag
Grå
Ral 7031
 
27
Vognkasse
Dybblå
Ral 5011
87
 
Undervogn
Gråblå
Ral 7031
   

 

Kongevognen S1 og Ledsagevognen S003 fik begge klar lak til afslutning, da disse skulle fremstå højpolerede. Målevognen S002 fik den normale omgang matlak som afslutning.

Litrering.

Litreringerne var et kapitel for sig selv. KM-Text laver litreringerne til Målevognen og Kongevognen, men ikke til Ledsagevognen.

Efter nogen leveringstid kom litreringerne endelig. Påsætningen var enkel, dog med en del opmærksomhed på våbenskjoldet til Kongevognen. Det har tendens til at revne.

Ledsagevognen blev ikke færdig med de øvrige. Litreringerne manglede. Der var ingen, der fremstillede dem. Efter kontakt med Skilteskoven fik jeg Jørgen Røn til at lave dem specielt til mig. Jeg var meget spændt på resultatet, da de kom. Især den lange gule stribe. Den kunne volde problemer, især hvis bærefilmen var tynd. Det var imidlertid ubegrundede bekymringer. I løbet af 45 minutter med helt ro og fuld koncentration blev litreringerne sat på - helt uden problemer. Tilbage var kun lakeringen af vognene. Alle fik en gang klar lak for at skjule bærefilmen fra litreringerne. Derefter fik alle vognene 5-6 lag lak. Målevognen fik mat lak, de to andre: klar lak.

Efter et par dage tørretid kunne vognene samles og tage deres første tur på anlægget.

De tonede ruder i Kongevognen lavede jeg af det folie, man bruger til at tone ruder i biler. Den lokale forhandler af autotilbehør havde en stump til overs jeg kunne få. Folien blev skåret til og monteret uden større besværligheder. Effekten var bemærkelsesværdig ! Det gav en afgørende forskel.

solfilmx 

Kongevognen til højre har tonede ruder

Resultatet:

 IMG_0086-stor

Kongevognen S 1  61 86 88-90 001-7  klikbart billede

 IMG_0083-stor

S 3  61 86 99-90 003-0  Klikbart billede.

 IMG_0082-stor

målevogn 2  61 86 99-90 002  Klikbart billede.

Efter en forholdsvis kort og simpel ombygning har jeg nu tre specielle, korrekte og meget flotte vogne. Det er nu muligt at lave en rigtig oprangering med Kongevognen S1 og ledsagevognen S003 trukket af det nye blå tjenestelokomotiv fra Minitrix.

 billede2x

Tilbage ligger nu kun opgaven at finde ud af, om man kan få løse vinduer hos Fleischmann til de slagtede vogne. Uanset hvad resultatet bliver, så har udgifterne til bygningen af vognene ikke været overvældende i forhold til resultatet.