Udskriv

Lazarettoget

 sorthvid

I dagene 26. til 29. november 1990 skulle DSB stille med et lazarettog til "Sanitetsøvelse 1990".

Man udtog derfor fire kassable Bn-vogne til formålet.

Oprangeringen var Mz 1411 + Bn 50 86 20-84 737 + Bn 50 86 20-84 738 + Bn ? + Bn?.

I to af vognene blev indmaden pillet ud, og der blev i stedet opstillet køjer til de sårede. I en af rygerafdelingerne blev indrettet kommando-central og depotrum for læger og sygeplejersker. De to sidste vogne forblev stort set intakte.

Alle fire vogne blev forsynet med store Røde-Kors mærker på siderne.

Under ledelse af Bjørn Mikkelsen kørte lazarettoget i tre dage syge og sårede fra en tænkt front ved Limfjorden (med afgang fra Bjerringbro, Silkeborg og Langå) til felthospitaler i Aulum og Kværndrup. F.eks 28.11.90 P 8448 Langå-Nyborg og 29.11.90 8456 Silkeborg- Kværndrup.

 DSB-3

De sårede flyttes til ambulancer i Kværndrup. Foto Claus Bonnerup DSB-Bladet.

Lazarettog2 

Lazarettog P 8456 ankommer til Kværndrup 29. november 1990 kl. 15.30.Foto: Jens B. Naundrup-Jensen.

Toget blev trukket af Mz 1411. Det blev hundekoldt, når lokomotivet ikke var der og kunne levere varme. En nat måtte personalet således overnatte i tre graders frost.

Efter øvelsen blev vognene kørt til ophugning og blev hugget op i løbet af 1991.

 Bn738

Bn 738 København juni 1991. Foto Alf Blume.

Bjørn Mikkelsen udtalte til DSB-bladet, at Bn-vognene var valgt på grund af de brede døre. Han mente, at de nye IC3 tog ville være perfekte til lazarettog og så frem til sygetransporter i 1. klasses tog.

Helt så godt blev det dog ikke.

I dagene 26. til 29. oktober 1992 kørte et andet lazarettog, lazarettog "Delta", også denne gang med Bn-vogne.

lazarettog 

Toget var oprangeret My + 3 Bn + 1 BD, nemlig følgende:

 my1127a

My 1127

 bn712

Bn 50 86 20-84 712-1

 bd005

BD 50 86 82-83 005-6

 bn717

Bn 50 86 20-84 717-0

 bn731

Bn 50 86 20-84 731-1

BN vognene var ryddet for inventar og monteret med køjesenge og operationsstuer og hvad dertil hører. BD blev brugt til køkken, messe og kontor.

Vognene havde denne gang Røde-Kors mærker i vinduerne.

Toget var under kommando af en major Yding, og turen startede i Randers og gik videre til Holstebro, Aulum, Skjern, Aulum, Oksbøl, Aulum og Randers. Toget var omkring Nymindegab, og var også i Vemb den sidste dag.

29.10.92 P 8831 Aulum 13.09 -Vemb 15.28. P 8859 Vemb 19.00-Rd 21.23

Ved ankomst til Aulum første gang var der en modtagelseskomite bestående af forsvarsministre fra flere lande og flere højstående officerer fra Nato.

Toget blev afmonteret igen efter turen og Bn-vognene gik også denne gang direkte til ophug ved Henriksen i Århus.


Modellen.

Her er endnu en af de nemme modeller.

PICT0001 

En hurtig prototype af lazaretvognen. Mærkerne er kun sat løst på.

En Fleischmann Bn-vogn, her ommalet til design, forsynes med to Røde-kors mærker - et rødt kors på hvid bund - på hver side, under de næstyderste vinduer.

Mærkerne er tegnet i Paint og udskrevet i Word. De måler 0,5 x 0,5 cm - lidt smallere end vinduet, se billederne, og når næsten helt ned til vangen.

Og det er så det. Vognen er færdig!

Kilder:
DSB-bladet 1991 nr. 1
Jernbanehistorisk Årbog 2001
Ole M. Nielsen
Hans Ole Petersen
Alf Blume