Udskriv

Byg en tankbil.

af Morten B. Pedersen.

hedegaardstor

Forleden dag blev jeg inspireret til at bygge en tankbil. Det skete, da jeg i Nørresundby så en vogn fra Hedegaard, som er et stort korn og foderstof firma.

fraside

Til bygningen af en sådan tankbil, som der for øvrigt kører mange af fra forskellige firmaer over hele landet, valgte jeg at bruge en Mercedes lastbil med hænger. Tror nok den er fra en af Fleischmanns rullende landeveje.

Det første jeg gjorde, var at skille bilen ad. Da den i det store hele svarede til de ægte biler, skal der ikke skæres eller forlænges på den. Den skal "bare" have tanke i stedet for lad, og så skal førerhuset males rødt (Humbrol nr. 19 passer).

Tankene er lavet af et stykke plast rør der er ca. 15 mm. I diameter - der kan også bruges en rundstok der er slebet til. Til den forreste tank skal der bruges et stykke på 3,8 cm., og til den bagerste tank et stykke på ca. 4, 3 cm.

Når disse er skåret ud, skal enderne lukkes. Det gøres enten ved at spartle dem, eller ved at lime et stykke plastic plade på (evt. en rest fra et hus eller andet). Derefter skal der slibes så enderne bliver pæne runde.

Det næste der skal gøres er at male dem - i dette tilfælde hvide. Derefter skal der laves en række dæksler i toppen af tankene. Dertil kan der bruges støbe rester fra et byggesæt - den som delene som regel hænger fast i - de skæres i en passende længde og rundes i toppen inden de limes på plads.

Løbebroen på siden er lavet af et stykke pakkebånd af den slags som industrien bruger - den ligner nemlig dørkplade - som er halveret i bredden og limet på med sekundlim . Stigerne i enderne er rester fra byggesæt.

bagmedstige

Her er tankvognens anhænger set bagfra med stige og firmanavn, og

forvognmedstige

her er det bagenden af forvognen med stige. Firmanavnet er ikke kommet på endnu.

bilforfra

Fronten af forvognen har firmanavn på skiltet, som også er lavet af en rest, som jeg havde liggende. Man kan også lige ane løbebroen.