Udskriv

Dadelæske fra Togdillen

 dadel

Dadelæske i original bemaling og med vingehjul Varde 4. februar 1992. Foto Lars Lindhard

I begyndelsen af 70'erne var privatbanernes Skandia skinnebusser ved at være slidt op, og flere baner anskaffede sig Y-tog som afløsning. Enkelte baner måtte dog på grund af dårlige økonomiske forhold i stedet købe brugte svenske skinnebusser af typen YB og YC, bygget i 1953/54.

 TZMb21

MB 21 i Køge. Foto Torben Ziegler.

Nogle få skinnebusser af denne type var kommet til Hornbækbanen allerede i tresserne, men i 1973 kom det store rykind, hvor først HTJ, ØSJS og OHJ og senere VNJ og VLTJ fik svenske skinnebusser.

I foråret 1973 købte VLTJ fire YB06 motorvogne, medens VNJ købte seks YB06 motorvogne, to UB mellemvogne og en UBF6Y styrevogn.

VLTJ fik senere yderligere en YB06 og tre YC, den sidste så sent som i 1994.

De første vogne blev den 26. april 1973 sendt fra Sverige til Helsingør, hvorfra vognene kørte som særtog til Korsør. Her var planen, at vognene skulle overføres med færgen "Storebælt", men de svenske vogne var så brede, at de ikke kunne stå på færgens midterspor, så de overførtes i flere omgange. Den 16. maj 1973 blev resten leveret.

VLTJ satte skinnebusserne i drift i juli 1973 uden ommaling eller omlitrering og hensatte samtidig to Skandia skinnebusser. Senere fik vognene litra YBM 12, 13, 15 og 17. Kort efter købte VLTJ to YC motorvogne, som fik litra YBM 14 0g 16. De blev alle udrangeret i midten af firserne.

VNJ ommalede vognene i lidt andre farver og gav dem nye litra. To af vognene, 753 og 770, blev udtaget til reservedele og kom aldrig i drift. Styrevognene fik litra BS 61, BS 62 og BDS 46. De fire motorvogne fik litra MB 51, 52, 53 og 54 og blev sat i drift 10. november 1973. Samtidig hensatte også VNJ Skandia skinnebusserne.

Da VNJ fik Y-tog i 1983, blev styrevognene hensat og ophugget året efter. Først i 90'erne blev de fire motorvogne malet om i "Y-togsdesign".

 thomas2

thomas

Afskedstur 15. oktober 2000. Fotos Thomas Nørgaard Olesen

MB 54 blev udrangeret efter et uheld i 1995, og MB 51 blev i 1998 solgt til en veteranbane. De to sidste motorvogne MB 52 og MB 53 var i drift indtil 28. oktober 2000, hvor de nu nedslidte og utidssvarende skinnebusser blev taget ud af drift og solgt til DJK.


Modellen

Til glæde for privatbaneentusiasterne, som ikke har meget materiel at vælge imellem, er der nu mulighed for at få en dadelæske på banen, idet Togdillen har udsendt to overdele til en dadelæske i spor N.Der er tale om en motorvogn med og uden pakrum.

 PICT0033a

PICT0034a

PICT0035a

 Her ses modellerne fra forskellige sider. Modellerne er grå. Den brunlige farve på billederne skyldes optagelsen.

Modellerne, der er støbt i resin, leveres umalede. Støbekvaliteten er fin, og modellerne ligner forbilledet godt.

Jeg har prøvet med linealen og målene er ok:

mål i mm. 1:1 1:160 modellen
længde 16550 103,43 103,5
bredde 3100 19,375 19,5

 

Som ved alle de støbte overdele, vi får, skal støbeflager og lignende renses af i vinduesåbningerne og ved bunden, og der skal spartles en lille smule, da støbeformens samling mellem tag og vognkasse ikke har siddet helt nøjagtigt på de overdele, jeg har fået. Togdillen oplyser, at dette er rettet på de efterfølgende støbninger.

Der skal jo også vinduer i - det sædvanlige problem for selvbyggere, kunne man sige - men Togdillen markedsfører en ny type Crystal-Clear som er meget nem at bruge, også til store vinduer, siger Lars fra Togdillen.

Bygningen af dadelæsken kræver, at man selv skaffer en undervogn med små hjul og lille hjulafstand. Togdillen foreslår selv en sporvogn fra Arnold eller Kato.

 PICT0027b

For dog at få dadelæsken på skinner til denne anmeldelse biksede jeg en undervogn sammen af et stykke plastcard og to små boggier fra brokkassen.

Der skal selvfølgelig gøres mere ved det i den endelige version.

PICT0039a 

Dadelæskerne havde centralkobling af Scharfenberger-typen og der er angivet, hvor den skal sidde på modellen.

En tysk producent, Imotec, laver faktisk Scharfenberg-koblinger i skala N.

imotec-scharfenberg 

Koblingen er automatisk og med 2-polet elektrisk forbindelse, så man f.eks ved digitaldrift sparer en ekstra decoder til slutlyset.Fordelene ved denne kobling skulle være korrekt udseende, kulissemekanik og den elektriske forbindelse. Ulempen er, at man selv skal bygge den ind i modellen, men hvis man bygger en undervogn op selv, er det næppe noget problem.

 ralsbuss

Og sådan ser den færdige dadelæske ud, bygget af Olle Frykmo. Læs byggebeskrivelsen her.

Kilder:
"Motormateriel 3", banebøger 1989
"Fra Vestbanen til Arriva" Dansk jernbane-Klub 2003
"Jernbanen" 1973 nr 3 og 2000 nr. 6
"Togfløjten" 2000 nr. 3 med komplet liste over de danske dadelæsker.
Tak til Togdillen, Torben Ziegler Olle Frykmo og Steen Lystmose.