Udskriv

Jeg vil tro, at de fleste modeljernbanefolk har en brokkasse, hvor der findes mange spændende ting, vogne der er udrangeret på grund af skader, hjul, koblinger, stumper af dit og dat, som er blevet til overs osv.

For nylig ryddede jeg op i nogle fotos, som havde samlet sig på reolen, heriblandt var diverse fotos af tankvogne fra kommunekemi.

Dette inspirerede mig til at dykke ned i brokkassen og fremdrage nogle ældre, ikke helt intakte tankvogne, så min bane kunne få nogle

Tankvogne fra Kommunekemi

I 1972 oprettede landets kommuner virksomheden Kommunekemi i Nyborg til at tage sig af det miljøfarlige affald.

Kommunekemi fik fra begyndelsen ni tankvogne til affaldet, men vognparken udvidedes gennem årene, således at virksomheden i 1993 havde 137 vogne. De første 15 år købte Kommunekemi brugte tankvogne - især svenske - og det blev efterhånden en meget blandet vognpark, Kommunekemi kunne fremvise.

 kk3

720 3 059-1 i Esbjerg august 1988

Vognene var sortbrune og havde først et logo med et retvendt og et omvendt "K", men snart gik virksomheden over til det logo, vi kender i dag, med de to røde "K".

kk4

Virksomheden prøvede sig frem med forskelligt design, bl.a. blev to af vognene malet hvide!

Dette opgav man dog snart, da vognene hurtigt så meget snavsede ud. Man gik derfor tilbage til det sortbrune design igen.

Efterhånden blev de gamle vogne forældede, og fra 1987 byggede man egne nykonstruerede tankvogne på Gs-undervogne købt hos DSB.

 kk2

I alt indkøbtes 59 Gs vogne, som blev til nye tankvogne litra Zs. Efterhånden som disse nye tankvogne blev sat i drift udrangeredes de gamle, udtjente vogne. De nye vogne fik gelænder i hele tankens længde og en meget stor påskriftplade på siderne.

Samtidig købtes 50 litra Gs til transport af tønder, dunke, beholdere og lignende. Disse vogne blev senere udskiftet med nyere Gs og Gkks, som var i drift som private vogne indtil januar 2000, hvor den sidste af vognene blev udrangeret. I stedet lejede og senere købte Kommunekemi 49 litra Hbis af DSB, hvoraf en del endnu er i brug. Herudover har Kommunekemi brugt bl.a. litra Kbs.

Vognene kørte mellem Kommunekemi i Nyborg og de forskellige modtagestationer rundt om i landet og var et almindeligt syn i godstogene.

 kkx

Modtagestationen på Esbjerg Havn med både tankvogne, Gs- og Kbs-vogne marts 1991

Jeg har ofte set vognene på havnen i Esbjerg, hvor den lokale modtagestation ligger i den fabrik, der tidligere coatede rør til naturgasanlæggene. (Også dengang var der jernbanetrafik, men det er en anden historie.)


Modellen.

En Kommunekemivogn bør naturligvis ikke mangle på modelbanen.

 mh

 

Vognen er bygget på en gammel Minitrix BP-tankvogn med metaltank (kat.nr.3232), som lå i brokkassen.

BP1a

Og det er ganske let at lave vognen, som er nem at skille ad, da den ikke har nogen bund.

BP2

De to vognender med puffer sidder fast i tanken med to tappe og holdes af en skrue, som også holder hjulene fast. De skrues ud, og og så skilles hele vognen nemt ad. Tanken kan skilles helt ad i flere stykker, så alt kan males.

Adskil tankvognen og mal tanken og gelænderet matsort. Påskriftspladen skal være større. Lav en ny af plasticard og lav en ekstra til højre side af vognsiden, lim dem på og påmal litreringer og logo.

Aksellejerne skal males røde, og man kan antyde de forskellige haner og håndtag under tanken med et par klatter rød eller hvid.

Det ville nok pynte med korrekte litreringer, men de findes ikke for tiden, så jeg har blot antydet litreringerne.

Det eneste, der er ændret ved vognen er gelænderet, som viste sig at være knækket.

profil

Her har jeg pålimet et gelænder fra en anden tankvogn (Piko). Vognen har også fået et ekstra rør monteret ligesom et af forbillederne ovenfor.

stamme

Min bane har nu tre Kommunekemivogne af den ældre type, Minitrixvognen samt to bygget på Atlas/Rivarossi tankvogne, som også lå i kassen. Atlasvognene er samlet med to tappe, som nemt brækker - det gjorde de i hvert fald for mig - og det blev nødvendigt med et par klatter lim for samle vognene igen. Atlasvognene går dårligt i sporet og bliver derfor nok stationære modeller, medens endnu et par Minitrix-vogne er udset til at indgå i driften, den ene muligvis med hvid tank.

Vognene er ikke korrekte i den forstand, at der er et konkret forbillede for hver vogn, men da Kommunekemivognene var så forskellige, gør det ikke noget. Kommunekemi havde især svenske vogne - mine tankvogne er tyske, men de ser ganske godt ud på banen, synes jeg, selv om akselafstanden ikke passer helt.

De kan stå på en modtagestation eller et sidespor, gerne med en Gs eller Hbis i rækken, og en kbs med tønder kan også bruges.

Indtil videre har jeg modtagestation i et hjørne af godsbanegården, men inden miljøfolkene kommer farende med påbud eller forbud, skal jeg i gang med selve depotet, som bliver en kopi af modtagestationen i Sorø, et lille indhegnet depot, man kan se fra toget, når man drøner igennem til og fra hovedstaden. Herom senere.

Kilder:
Lokomotivet nr. 71.
Diverse driftsmaterielfortegnelser.