Udskriv

Blå blink...

af Peter J. Sindrup.

blaa1

Der må gerne være "liv" på min modelbane, ikke kun hvor togene kører, men også ude i landskabet, så det ikke bare bliver en kulisse.

Jeg besluttede derfor at installere fungerende blå blink i mine udrykningskøretøjer på banen og begyndte med en brandbil på denne måde:

DSC01281x

Til arbejdet skal benyttes:

  • skalpel
  • fil
  • tang
  • lim
  • maling

Først skal brandbilen skilles ad. Det gøres med en skarp kniv, hvor bilen er limet sammen.

DSC01033x

I det store hul i vognbunden skal der bores i gennem den sorte underdel, så ledningerne kan komme ud af brandbilen.

DSC01046x

Så skal dioderne gøres klar. Først skal hele dioden males sort, så der ikke kommer genskin i førerhuset, når den lyser.

DSC01034x

Her kan man se de to små blinklys hvorpå dioderne skal limes, og her skal bruges en 1.8 mm blå lysdiode.

DSC01049x

Dioderne tilpasses ved, at spidsen forsigtigt files flad, så de kan limes på undersiden af det "blå glas" på brandbilen.

Blinklysene og bilens vinduer er støbt i et stykke, og det er nemmere at tage hele det blå "glas" ud af bilen, så har vi mere plads til at få dioderne placeret på det lille blinklys.

Dioderne skal tilpasses, så begge dioder kan være i førerhuset, uden de rammer hinanden. Derefter skal de limes på plads.

OBS: Husk at markere det længste ben på dioden (+), det er meget vigtigt, når der skal loddes ledninger på senere.

DSC01051x

Når limen er tør, skulle resultatet gerne se nogenlunde sådan ud. Det røde ben er + benet.. Der skal lim på både toppen og siden af dioden, så den sidder bedre fast.

DSC01283x

Og så skal bilen bare samles igen, så er den klar.

Da vi nu har monteret dioderne, så skal vi også have noget, der kan få dem til at blinke.

DSC01284x

Som "blinkrelæ" har jeg købt en rød cykelbaglygte med 5 dioder

DSC01285x

Cykellygten skilles ad, printet skrues ud og de 5 dioder skal nu udskiftes med ledninger .

DSC01286x

OBS: vær opmærksom på hvilke side, der plus på dioderne

DSC01291x

Her ses tydeligt undersiden med de 10 loddepunkter, hvor ledningerne skal sættes i.

Jeg tager en ledning fra den ene ende af lygten og en anden fra den anden ende af lygten for at få uregelmæssigt blink på bilerne.

Cykellygten sidder på min styrepult, (under bordet), og klarer 2 dioder pr, plads (dvs. 10 dioder pr, lygte)

DSC01282x

og så er det kun at tilslutte bilerne.