Udskriv

Koblingssalat

Tekst, tegning og fotos: Steen Lystmose

En kort gennemgang af de typer købekoblinger i spor N der findes eller har været på markedet, samt et par hjemmelavede koblinger.

Når f.eks. en H0-mand vil købe en vogn til sin modeljernbane, er der nogle ting han skal tage højde for, nemlig koblinger, hjul og skinnesystem. Hvert firma har næsten sin egen kobling, og det er ikke sikkert den passer sammen med de øvrige koblinger der anvendes på anlægget.

I spor N er det ganske anderledes nemt: Man er én gang for alle blevet enige om standardkobling, standardhjul samt ét strømsystem. Uanset fabrikat er alt rullende materiel udstyret på samme måde, og dermed også med en standardkobling. Og er det ikke det, er standardkoblingen vedlagt. Kun køretøjer som f.eks. skinnebusser og motortog, der ikke skal kobles sammen med alm. vogne, er udstyret med specielkoblinger.

Standardkoblingen

Standardkoblingen blev udviklet af firmaet Arnold i begyndelsen af 1960 og omkring 1965 blev man enige om at benytte denne kobling som standardkobling i spor N. Koblingen er grov og simpel, men yderst effektiv.

I de første 20 - 25 år var der et vist slup i koblingerne, men efterhånden som vognene bliver udstyret med kortkoblingskulisse (KKK) er dette slup blevet mindre. Ellers vil vognene kunne hænge fast i hinanden ved pufferne med afsporing til følge.

Flere og flere vogne udstyres med KKK, og igen er man blevet enige om en standard m.h.t. en clipskobling. Denne kobling er clipset fast i skakten, således at man ikke længere behøver at skille vognen ad for at skifte kobling. Skakten (holderen) til clipskoblingerne sidder i nøjagtig samme højde over skinnerne, uanset hvilken fabrik der har lavet vognen. Fleischmann bruger stadig den gamle standardkobling, men går mere og mere over til deres egen Profi-kobling. Nye vogne kan være udstyret med Profi, men standardkoblingen er i så fald vedlagt.

Fleischmann Profi

Profi-koblingen blev udviklet af Fleischmann i slutningen af 1980'erne og kunne i begyndelsen kun bruges på Fleischmanns egne køretøjer.

Senere har man udviklet adaptere så man også kan sætte Profi på rullende materiel fra Piko, Roco, Lima, Ibertren, Minitrix og Arnold. Dog kun hvis de er fremstillet efter ca. 1985. På de helt gamle Arnold og Lima vogne kan det ikke altid betale sig at skifte koblingerne ud med Profi, da det kræver for meget arbejde i form af tilskæring og filing, og der er ingen garanti for at det vil komme til at virke.

Jamen, vil nogen nok sige, der står jo ikke årstal på vognene! Nej, men er koblingen forsynet med en dækplade af metal eller plastic vil man i de fleste tilfælde kunne finde en Profi adapter der passer.

Medmindre alle dine lokomotiver er udstyret med clipskobling, vil du få problemer med nogle enkelte lokomotiver. F.eks. er det fuldstændig umuligt at skifte kobling på Ibertren V80 (nu udgået), da dette lokomotiv har et meget specielt koblingsophæng. Du må se i øjnene at nogle få togstammer må køre videre med de gamle standardkoblinger.

Køretøjer, hvor det er umuligt eller i hvert fald besværligt at skifte kobling på, bliver heldigvis sjældnere og sjældnere, men du kan lave en vogn med Profi i den ene ende og standardkobling i den anden, og så bruge vognen som mellemvogn mellem de to typer koblinger.

Princippet i Profi-koblingerne vises her i form af skitser. En nøjagtig gengivelse af koblingerne vil blive for uoverskuelig, og derfor vises kun princippet i virkemåden. Koblingerne ses ovenfra.

 Profitrin1

Klar til sammenkobling. Når koblingerne når hinanden, centreres de automatisk.

 Profitrin2

Koblingerne åbner sig.

 Profitrin3

Sammenkoblet.

De nemmeste vogne at skifte koblinger på er dem med clips-kobling: Hiv den gamle kobling ud og skub Profi ind. Det tager ca. 5 sekunder når du har prøvet det nogle gange!

Jeg skal ærligt indrømme at jeg i starten var meget skeptisk overfor Profi. Jeg regnede med at den ville udgå igen efter nogle år som f.eks. Roco's kortkobling, men da jeg ved et rent tilfælde fik fat i nogle vogne med påmonteret Profi, ville jeg lige teste dem. Og blev begejstret.

At koblingerne trak vognene lidt tættere sammen end standardkoblingerne havde jeg læst i kataloget, men at de koblede utrolig let sammen kom lidt bag på mig. De kræver et tryk på under 1 gram for at koble. Til sammenligning kræver en standardkobling et tryk på 3 - 5 gram, ældre typer helt op til 10 gram.

Profi er yderst velegnet til vogne der skal kobles af og på med korte mellemrum, f.eks. ved rangering eller på små sidebaner. De kobler som nævnt meget let sammen, og ved at anvende en afkoblingsskinne kan de også forafkoble, hvilket vil sige at koblingerne åbnes, men er stadig tæt sammen så længe vognene skubbes. Når toget standser og kører den modsatte vej, vil de forafkoblede vogne blive stående tilbage. Det kræver dog at lokomotivet kører fuldstændig jævnt og uden ryk.

Ved forafkobling går der en kile op gennem koblingen og holder den åben, men lige så snart trykket på koblingen mindskes, falder kilen ned igen hvorefter koblingen lukkes. Koblingerne lukker sammen hvis lokomotivet kører i ryk eller hvis farten mindskes for derefter at øges igen.

Selve forafkoblingen skal ske på et lige spor, men du kan roligt skubbe vognene hen og parkere dem i en kurve. Når du skal koble vognene på, kører du blot hen og kobler dem på igen.

Hov, stop! Lige et øjeblik! Koble vognene på i en kurve?

Alle ved da at man kun kan sammenkoble på et lige spor.

Til det vil jeg svare: Ja, hvis du kører med standardkoblinger. Det er ikke noget problem med Profi at sammenkoble i kurver når blot vognene er uden KKK og kurven ikke er for skarp. Radius på kurven må ikke være mindre end ca. 21 cm.

Se principskitsen hvordan systemet virker. Vogne med KKK kræver et lige spor for at sammenkoble da disse koblinger på grund af kulissen ikke kan bøje sig mod hinanden uden samtidig at være sammenkoblet. Ved forsøg på sammenkobling i kurver med vogne med KKK vil man skubbe koblingerne væk fra hinanden i stedet for mod hinanden.

De følgende skitser viser sammenkobling i kurve. Kurvens radius må ikke være mindre end ca. 21 cm.

 Profitrin4

Koblingerne åbner sig mens de drejes mod hinanden.

 Profitrin5

Delvis sammenkobling. Kun den ene af de to kroge har fat, og denne figuration kan forekomme
ved lange, 2-akslede vogne. Koblingerne klapper helt i når, vognene når ud på lige spor.

 Profitrin6

Sammenkoblet i en kurve. Korte 2-akslede vogne kobles altid på denne måde,
men også lange 2-akslede vogne kobler for det meste helt sammen i kurven.
Det afhænger af kurvens radius. Skitsen viser tillige koblingerne, som de ser ud
ved normal kørsel i en kurve. Ingen krog mister sit greb; de har begge fat hele tiden!

På vogne med KKK vil Profi-koblingerne trække vognene yderligere 1 - 2 mm tættere sammen, således at vognene kører puffer mod puffer. På vogne uden KKK er denne gevinst afhængig af adapter og vogn, men generelt vil den være 2 - 3 mm, på Roco's lange godsvogne kan gevinsten være helt op til 6 mm!

Den billigste løsning er at anskaffe sig Profi-kobling nr. 9540, men det vil jeg fraråde, medmindre man fortrinsvis har Fleischmannvogne. Denne kobling passer ind i næsten enhver skakt af den gamle type, uanset vognens fabrikat, men problemet ligger i at ikke alle skakter er i samme højde over skinnerne og denne kobling kan som den eneste ikke justeres i højden.

Profi skal monteres i nøjagtig højde for at få det fulde udbytte. Jeg vil meget varmt anbefale at man køber Profi-koblinger med adapter og samtidig også køber koblingslære nr. 9579. Med denne lære kan du indstille dine koblinger i den korrekte højde én gang for alle. Koblingslæren koster mindre end en kobling, og det er kun nødvendigt at købe en enkelt lære, der så bruges fra gang til gang når en kobling skal justeres eller kontrolleres.

Det er ikke alle vogne der vil blive kortkoblet fordi man skifter til Fleischmann Profi. På f.eks. de gamle ølvogne fra Roco er gevinsten svær at få øje på hvis man tænker kortkobling. Her er en udskiftning kun for at man har samme type kobling på alle vogne.

 Rocostandard

To Roco-vogne med standard-kobling. Afstand mellem pufferne er 5 mm.

 RocoProfi

Samme vogntype med Profi-kobling. Afstand mellem pufferne er 4,5 mm. Bemærk
at vognen til venstre er forafkoblet: Låsen er løftet, men koblingen har stadig fat.

Hvis man kører med f.eks. et eksprestog, der hele tiden har de samme vogne koblet sammen, kan man med fordel skifte koblingen ud med en fast koblingsstang, f.eks. Fleischmann nr. 389005.

Denne kan dog kun anvendes på vogne med clips-kobling, men til gengæld er risikoen for utilsigtet afkobling reduceret til nul. Dette system kan kun anbefales til stationære anlæg eller hvor man har mulighed for at sætte hele togstammen på skinnerne på én gang.

Efter flere forskellige forsøg er jeg kommet frem til, at den nemmeste måde at montere den faste forbindelse er simpelthen at lægge vognene på ryggen, montere koblingsstangen og sætte togstammen på skinnerne på én gang. Skal vognene igen adskilles, kan man ved et let træk i begge vogne trække koblingsstangen ud. Husk at holde lidt igen på skakten for ikke at trække hele kulissen ud.

Roco Kortkobling

Jeg nævnte Rocos kortkobling før, og selvom den ikke længere er i produktion, skal den da lige med her.

Roco var de første der udarbejdede en decideret kortkobling til spor N. Virkemåden var meget lig Fleischmann Profi, men var noget mere enkelt udført. Blandt andet havde den ikke forafkobling, men frakobling i det hele taget var vanskelig med Rocos kortkobling.

De hang simpelthen for godt sammen til, at man uden videre kunne frakoble uden at løfte den ene eller begge vogne af sporet. De krævede et forholdsvis stort tryk for at koble sammen, men var de først koblet sammen, var utilsigtet afkobling så godt som lig nul. Roco havde en afkoblingsskinne der passede til deres kortkobling, men den virkede ikke altid efter hensigten. På grund af de stramme koblinger blev vognene ofte afsporet i stedet for afkoblet når de kørte hen over afkoblingsskinnen.

Rocos kortkobling fandtes i 3 udgaver, kaldet A, B og C, hvor A var med den korteste og C den længste koblingshals. Rocos kortkobling passede i de fleste koblingsskakter der var forsynet med dækplade af enten metal eller plastic.

Rocos kortkobling udgik af produktion i 1991, og i 1993 blev den fjernet fra kataloget, men kunne i visse forretninger købes helt frem til 1996. En skam at Roco ikke har videreudviklet koblingen så den passer i en NEM-skakt med clipskobling, for den var perfekt til fast sammenkoblede enheder.

 Standard

To Roco-vogne med standardkobling. Afstand mellem pufferne er 7,5 mm.

 Rocokort

De samme to vogne med Roco kortkobling. Afstand mellem pufferne er 3 mm.

 Profi

Nu er vognene forsynet med Fleischmann Profi. Afstand mellem pufferne er 2 mm.

Hammerschmid

Den sidste købe-kobling vi skal snakke om, er en kobling af ætset messing fra firmaet Hammerschmid.

Det er en tro kopi af den gamle Fleischmann H0-kobling med en krog på den ene kobling der går ned over en øsken på den anden.

Koblingen er meget let koblende, man kan være vanskelig at frakoble uden brug af afkoblingsskinne. Den er meget vellignende virkelighedens koblinger med bremseslanger, og den fås både som enkelt kobling samt fast stangforbindelse.

Den passer kun til vogne med clipskobling efter NEM. Ved levering er koblingen to-delt, og montering kan være lidt af en opgave. Den løse krog skal blot hægtes fast med en lille bitte krog inden monteringen, men er slem til at "smutte ud" inden man får den på plads.

Koblingen har kun to minusser: Den er alt andet end billig og den er let at bøje så den kommer ud af facon. Især krogen er nem at bøje hvis vognene tørner lidt for hårdt mod hinanden. Den er velegnet til kortkoblede vogne i en vitrine, men til almindelig drift på et modelbaneanlæg er den for dyr og sart.

 Hammerschmid

Koblingen syner ikke meget på en vogn. Koblingen er todelt, og begge dele skal sættes i vognens skakt på samme tid. Kan ikke anbefales folk med 10 tommelfingre.

 KobletHammerschmid

Vogne koblet sammen med en Hammerschmid kobling.

FastHammerschmid 

Den faste koblingsstang er meget vellignende virkelighedens kobling med bremseslanger.
Den har desværre let ved at bøje, og jeg har måttet læsse vognen med tømmer for at den skal blive
på sporet. Ellers ville koblingen løfte vognen en anelse fordi den blev bøjet under monteringen.

Hjemmelavet kortkobling

Kører man med vogne uden clipskobling kan man selv lave en koblingsstang til fast sammenkoblede enheder.

Til hver koblingsstang skal man bruge 2 loddespyd, og derudover kun en lære samt loddeværktøj.

Til læren skal du bruge et stykke træ der ikke behøver at være større end en alm. tændstikæske. Her lægger du to loddespyd og slår nogle tynde søm i til at holde koblingen mens du lodder. Jo tyndere søm, jo mere nøjagtig bliver koblingen. Skinnesøm fra f.eks. Peco er velegnet. Når sømmet er på plads, kan det være formålstjenligt at klippe hovedet af (af sømmet, altså!). Så hænger koblingen ikke fast når du har loddet den sammen. Husk at lægge et afstandsstykke, f.eks. et 3. loddespyd under det loddespyd, der er øverst ved sammenlodning. Det sikrer, at de to loddespyd er helt parallelle.

Du kan enten klippe loddespyddene før du lodder eller omvendt. Smag og behag.

Hvor meget der skal klippes af, afhænger af den skakt den skal sidde i. I de fleste tilfælde skal man klippe ca. 1 mm fra nederste kant i hullet. Kanterne files rene for grater, og det er en fordel at runde kanterne på både den ene og den anden led så koblingen bevæges frit i skakten.

Hvor meget loddespyddene skal overlappe hinanden er et spørgsmål om temperament og smag. Jeg har valgt 18 mm mellem bunden af de to huller i loddespyddene.

Hvis du vælger at male koblingen sort, så husk at du ikke må male den del af koblingen, der vil befinde sig i skakten. Det vil gøre koblingens bevægelser træg eller måske ligefrem hindre dens bevægelser. Mal kun det smalle stykke mellem de to "hoveder".

 KobToLoddespydTyk

De to loddespyd som de ser ud når vi begynder. De skal senere klippes over ved den stiplede linie, og kanterne afrundes med en lille fil.

 KobSammenloddetTyk

De to loddespyd loddet sammen

 KobFraSidenTyk

Loddespydene set fra siden under lodningen. Den lille firkant nederst til højre er et 3. loddespyd, der kun skal virke som støtte for det øverste loddespyd for at sikre at de er parallelle.

 Loddespyd

Til venstre to loddespyd, i midten er de loddet sammen og til højre den færdige kobling.

Vogne med koblinger af loddespyd er ret nemme at koble sammen og frakoble: Vip koblingen ca. 45 grader og skub den ind i skakten på den første vogn. Når du slipper koblingen, vil du bemærke at den automatisk falder ned og lægger sig plant i bunden af skakten og kan ikke trækkes ud. Med en pincet eller lign. holder du koblingen op mens du vipper den anden vogn ca. 45 grader og skubber koblingen på plads. Når vognen igen står ret på sporet, ligger koblingen som den skal.

Ved frakobling vipper du den ene vogn 45 grader og trækker koblingen ud. Hvis den ene vogn skal blive stående på sporet, så lad koblingen blive siddende i denne vogn. Koblingen virker da som bremse mod svellerne.

 Fastkobling

Fast kobling af to loddespyd. Afstand mellem pufferne er 2 mm.

 Bremsetvogn

Koblingen virker som bremse mod svellerne hvis vognen skal blive stående.

Fast standardkobling

Den næste faste kobling er sammenlimede standardkoblinger.

Det er ikke noget nyt fænomen, men skal alligevel nævnes. Firmaet Arnold "opfandt" denne form for kortkobling allerede i midten af 1960'erne og havde det med som et tip i kataloget, og det går i al sin enkelhed ud på at man klipper krogen af to standardkoblinger og limer dem sammen. Den lille dims der sidder under koblingen til brug ved afkoblingsskinner klippes ligeledes af, da den ikke kan bruges ved sammenlimede koblinger. Den vil faktisk kun være i vejen.

Ved sammenlimning bruges en stærk lim, f.eks. tokomponent eller lign. Plastiklim binder ikke på koblingerne.

Vær opmærksom på at der muligvis skal indsættes et ekstra mellemstykke mellem koblingerne. Det flade stykke på koblingen (ved den røde markering) skal rage uden for pufferne, ellers ender det hele med en katastrofe i første kurve. Mellemstykket laves af et stykke plastik med en tykkelse på ca. 0,5 - 1 mm.

 Kobling1

Standardkobling. Skær ved den røde markering

 Kobling2

Sammenlimede koblinger uden mellemstykke.

 Kobling3

Sammenlimede koblinger med isat mellemstykke.

Sammenlimede standardkoblinger er uegnet for vogne med KKK.

Det er heller ikke alle vogne uden KKK hvor det er formålstjenligt, men jeg kan da nævne at Fleischmanns åbne godsvogne nr. 8281 og 8282 med stor fordel kan forsynes med sammenlimede koblinger. Det mindsker afstanden mellem vognene med hele 70 %. Der skal ikke isættes mellemstykke mellem koblingerne.

Ældre Arnold-vogne (senere Arnold Hobby) kan også forsynes med sammenlimede koblinger. Her kan f.eks. nævnes nærtrafikvognene, der med et mellemstykke på ca. 1 mm næsten kører puffer mod puffer.

 arnold2

Arnoldvogne med standardkobling.

Limet2 

Arnoldvogne med sammenlimede koblinger med mellemstykke på 1 mm.

Også andre personvogne kan kobles tæt med denne kobling.

Standard1 

To Roco-personvogne koblet med standardkobling.

 Limet1

Samme vogne med sammenlimede koblinger uden mellemstykke.

Den tætte sammenkobling betyder dog, at vognene ikke kan klare radier mindre end 24 cm. Med mellemstykke på 0,5 mm er minimumsradius 21 cm.

Sammenlimede koblinger er hurtigere at fremstille end koblinger af loddespyd. Til gengæld er der ingen fortrydelsesret: Har du først skåret krogen af kan den ikke limes fast igen. Sammenlimede koblinger kan kun anbefales på faste anlæg da hele togstammen skal sættes på skinnerne på én gang.

 Limetkobling2

To Fleischmann standardkoblinger, i hel tilstand til venstre og sammenlimet til højre.

 FleisStandard

To Fleischmann vogne koblet sammen med standardkobling. Afstand mellem pufferne er 8 mm.

 FleisProfi

De samme to vogne, nu med Fleischmann Profi-kobling. Afstand mellem pufferne er 5 mm.

 Fleislimet

De samme to vogne med sammenlimede standardkoblinger. Afstand mellem pufferne er 2 mm.

 Fleisfast2

Stadig de samme vogne, nu med fast stangforbindelse. Afstand mellem pufferne er 2 mm.

Fast kobling af plaststrip

En anden type fast forbindelse er et stykke plaststrip, 2 x 2,5 mm.

Denne forbindelse kan kun bruges på ældre Fleischmannvogne med koblinger af type 9521, 9522, 9541 og 9542.

Længden på stangforbindelsen afpasses de enkelte vogne. Afhængig af vogntype skal der være 9 - 12 mm mellem de to huller, der i øvrigt skal være 1 mm Ø. Husk at afrunde forbindelsen i begge ender så stangen kan bevæge sig frit i skakten.

Husk også at fjerne fjederen, der sidder i koblingsskakten. Fjederen er helt uden virkning ved en fast stangforbindelse og er mere til irritation end til gavn.

 Fleischmann1

Fast forbindelse til ældre Fleischmannvogne, set fra oven. Se størrelse m.v. i teksten.

Pas på ikke at bruge en for tynd strip. En tykkelse på 2 mm er passende, men hvis
man bruger en tynd strip risikerer man at knække den lille dims midt i koblingen.

 Fleischmann2

Princippet i en stangforbindelse, set fra siden. Ved korrekt
tilpasning fylder stangen næsten hele koblingsskakten i højden.

 Fleischmann3

Ved at anvende en for tynd strip (under 0,5 mm) risikerer man at knække den lille dims i koblingen.

En af de store fordele ved en fast forbindelse er at man er helt sikker på at man har alle vogne med hele tiden.

Risiko for utilsigtet afkobling er lig nul! Desuden er start og stop meget naturtro, da der ikke er nogen form for slup i koblingerne.

Selv med et langt godstog er der næsten intet slup fra første til sidste vogn. Alle vogne kører som én lang forbindelse, nøjagtig som i virkeligheden.

Ellers er det jo normalt når et modeltog starter, at forreste vogn starter først, og så kommer resten en efter en, næsten som biler i et lyskryds. Med en fast forbindelse starter sidste vogn næsten samtidig med forreste vogn, også i lange godstog.

Til fast kobling del 2.