Udskriv

deani
auf Deutsch

dfo - den fælles olielevering

 DFO-803x

700 1 803-1 i Århus 1986.. Foto Ole M. Nielsen

Firmaet "Den fælles Olielevering" A/S eller "dfo" købte i 1984 seks to-akslede tankvogne af Texaco A/S. Vognene var litreret 23 86 DSB 700 1 801 til 5 og 807. Vognene var var bygget af Scandia i 1942-44, var 8½ meter lange med en akselafstand på 4½ meter og kunne fragte 19.200 liter. De måtte befordre fyringsolie og gasolie.  

DFO, der var et datterselskab til Kuwait Petroleum (Danmark) A/S, lå i Glostrop, hvor vognene også fik hjemsted. 

Tankvognene blev malet røde og forsynet med DFO's logo, forbogstaverne i hvidt på en rød, dråbeformet baggrund. På vogn 804 pegede dråben mod venstre, på de andre pegede den mod højre.

På hjemstedspladen var i begyndelsen angivet "Texaco A/S København Hjemsted Gb". På et tidspunkt blev firmanavnet slettet og hjemstedet angivet til Glostrup.

DFO-802x

700 1 802 med dråbelogo og "Texaco"-navn. Århus 1986. Foto Ole M. Nielsen.

 

DFO7001804Haarlev86JBP

700 1 804 med dråben pegende mod venstre. Hårlev 1986. Foto Jens Bruun-Petersen.

4 af vognene, 802, 803, 805 og 807, blev udrangeret i 1986. 805 blev senere solgt til Mariager Handest Veteranjernbane, medens de øvrige antagelig blev ophugget.

DFO7001801Haarlev88JBP

700 1 801 i Hårlev 1988 efter salget til ØSJS. Der står endnu DSB.  Foto Jens Bruun-Petersen.

De sidste to vogne, 801 og 804, blev udrangeret i 1988 og solgt til ØSJS. Efter salget blev logoet på tanken malet over og hjemstedet ændret til Køge. I stedet for "DSB" fik vognene påmalet Østbanens logo i litreringen. Vognene er nu hensatte.

OSJS7001804Koege1989JBP

700 1 804 med Østbanelitrering, Køge 1989. Foto Jens Bruun-Petersen.


Modellen.

par-stor

Klikbart billede

Vognene er i 2010 kommet i model fra Fleischmann med katalog nr. 842609 som et sæt med to vogne med forskellig litrering.

802-vogn

 700 1 802-3

804-vogn

 700 1 804-9

Udseende:

DFO-802x

vogn1-side

Modellen er ret tæt på forbilledet, men ikke korrekt. Som det normalt er tilfældet, har Fleischmann anvendt en tysk vogn som grundmodel, medens DFO-vognene var bygget af Scandia, så selv om de ligner, er der flere forskelle.

For eksempel har modellen nittet tank, medens forbilledet har svejset tank.

Mål:

Målene er ikke korrekte, idet både længde og akselafstand er for store.

mål i mm 1:1 1:160 modellen
Længde o. puffer 8460 52,88 55,0
Akselafstand 4500 28,12 25,0


Litrering:

Vognene er litreret 802 og 804. Modellens dråber peger mod højre på begge vogne, så mon ikke det er vogn 802, som er benyttet som oplæg. Det er så ikke korrekt på den anden vogn, men absolut til at leve med.

802-litra-2

 DSB 700 1 802-3

802-litra

Fleischmanns model af  700 1 802-3

Logo og litrering står pæne, skarpe og læselige, og litreringen er placeret korrekt.

firmaskilt

Også firmapladen er tydelig og læselig, og det kan endda på vangerne læses, at begge vogne er revideret 19.5.83.

Konklusion:

Vognene har lidt vægt og ruller fint i sporet. De er udstyret med kortkoblingskinematik. Selv om vognene ikke er korrekte, ligner de forbilledet godt og vil pynte på anlægget i et godstog.

Da vognene er fra firserne og epoke 4, kan de ikke indrangeres bag damplokomotiver, men ellers er der frit spil med My, Mx, Mz, MH, Mt og Køf. Og er man til privatbane, er det let at ændre vognene til privatbaneudgaven ved at overmale logo og navn på firmapladen.

Kilder:
Jens Bruun-Petersen
Ole M. Nielsen
jernbanen.dk