Udskriv

Litra Rs

S01436x

Rs 390 0 045-8 i Sakskøbing 1971. dansk Jernbanearkiv.

Fra omkring 1969 begyndte DSB for alvor at gå ind i containertransporten, og der anskaffedes en serie lange åbne bogiefladvogne til tunge transporter som maskingods og lignende.

Det var især strækningen Esbjerg - København, DSB havde i tankerne, fordi containertransporten de kommende år ville foregå på denne rute. Færgerne på Storebælt var en flaskehals, og man skulle bruge vogne, som udnyttede pladsen bedre end to-akslede vogne. Derfor anskaffede man i 1969/70 fra Scandia 80 stk af UIC's standardfladvogn litra Rs, som fik numrene 390 0 000 - 079.

Vognene opbyggedes af valsede stålprofiler, og blev udstyret med franske Y 25 C-bogier med 1,8 m akselafstand.Vognene havde drejelige sidestøtter, 2 nedklappelige endevægge og 8 opklappelige ladestrøer, samt skruebremse, som betjentes med håndhjul på vognsiderne. Vognbunden bestod af svære træplanker.

RS målte godt 19 m over pufferne og havde en læsselængde på 18½ meter. Den største last, som vognen kunne fragte, var 55 tons med 80 km/t, eller 47 tons med 100 km/t.

S05841Uy

 RS med containere i Nykøbing Falster 1975. Foto Dansk Jernbanearkiv.

Vognene kunne også læsses med tre 20 fods containere eller en 40 fods container og brugtes i containertrafikken, både her i landet og i udlandet, og vognene blev fra 1972 optaget i EUROP-vognparken.

I 1972/73 leverede Sacandia endnu en serie på 140 stk., der fik numrene 390 0 080-219, og DSB havde således 220 vogne af denne type.

Fra 1980 anvendtes litra Rs opså til transport af lange rør til det landsdækkende naturgasnet, og der kørtes med op til 15 vogne pr. træk fra Esbjerg til arbejdsstederne. 

S03831y

 RS 390 0 205-0 med kedeldele på Sakskøbing havn 1973. Foto Dansk Jernbanearkiv.

Efterhånden som de nye containerbærevogne kom frem i 70'erne og 80'erne, anvendtes Rs ikke så meget til containere, men mere til de oprindelige tunge transporter,f.eks. betonelementer, kævler, gødning i sække og langgods.

I 90'erne kørte op til 30 vogne udelukkende med containere fra DANFRAGT. Disse vogne fik køreskinner boltet fast i vognbunden.

En del Rs-vogne blev i 2000/2001 solgt til forskellige jernbaneselskaber, DB, On Rail og AAE, medens størstedelen, herunder 390 0 135-9, i 2001 blev solgt til Railion.


Modellen

  

IMG_7683x

Fleischmann har nu udsendt litra RS som model med katalog nr. 826804.  

Vognen er malet i moderne DSB-godsvognsbrun og er litreret Rs 390 0 135-9. 

IMG_7687stor

Klikbart billede

IMG_7688x

Vognen er som forbilledet forsynet med otte sidestøtter, som kan klappes ned langs vognsiden.

Vognbunden, der har tværgående planker, er malet i en lysere farve, og ladestrøerne er angivet.

Vognen har de rigtige bogier: 

bogie

 RS-bogie. Foto Dansk jernbanearkiv 

bogiemodel

Modellens bogie.

Mål:

 Der er tale om en bemalingsvariant af en tysk vogn, og da det er en UIC standardvogn passer målene fint. 

mål i mm 1:1 1:160 modellen
LOP 19900 124,4 124
akselafstand  1800 11,25 11,25
bogieafstand 14860 92,87 90


Litrering:

 Litreringerne står flotte og skarpe og kan nemt læses, 

IMG_7664x

 

IMG_7663x

Vognen blev revideret sidste gang den 20.2.97  

Konklusion:

Vognen vejer ikke meget og løbet meget let i sporet. Det vil nok være en fordel med en last med lidt vægt, især hvis flere vogne skal køre efter hinanden.

Der er kortkoblingskinematik. Koblingerne sidder ikke på bogierne, som derfor kan dreje mere frit.

Vognene er til epoke 4/5. Selv om de første Rs kom i 1969, kan vognene næppe køre efter damplokomotiver, i hvert fald ikke denne model, hvis forbillede blev leveret i 1973, men ellers har RS-vognene kørt efter alle moderne diesellokomotiver.