Udskriv

Fra Y-vogn til B-vogn

deani
Auf deutsch

Af Carsten Möller

Bild01x

Ideen

For et par år siden så jeg på skala-n.dk siden om ombygning af en Fleischmann pseudo Bm til en dansk 2. klasses B-vogn, som passer til UIC-standardtype Y med 24,5 m længde og 10 kupeer.
Da disse vogne tidligere også kom til min hjemby Hamburg-Altona, ville jeg gerne bygge dem.

Mit personlige problem var her de næsten usynlige sammenføjninger af de afkortede vognkassedele, så udover at gemme ombygningssiden kom der ikke noget ud af det.
Nu har Minitrix udsendt et sæt med østeuropæiske og DR Y-vogne, og det gav mig den ide at bruge dem som grundlag for en DSB litra B af samme længde.

Ændringerne omfatter et passende tag, ombytning af bogier med Minden-Deutz bogier, ommaling og litrering i DSB-outfit.

En computerskitse uden hensyn til detaljerne så ret lovende ud.

Bild02x

Billeder af vognen i 1:1 kan findes på railfan.europe og på jyske veterantog. Nogle af vognene er efter ombygning til liggevogne i attraktiv bemaling stadig i brug.

Til modelombygningen måtte en CSD 2. klasse vogn (fra Minitrix sæt 15919) lade livet som donor. CSD-vognene hørte her nordpå ikke til de vogne fra sættet, som hurtigt blev udsolgt, så her kunne jeg hjælpe min forhandler med at slippe af med ”hyldevarmerne”  Smile  Hermed var startskuddet affyret.

Vognkassen

Som det første fjernes taget. Det skal ikke bruges og lægges i kassen med stumper. Vognen skal endnu ikke skilles ad, for de tynde sidevægge skal være stabile ved de følgende indgreb.

For at undgå, at der bliver en sprække, når det nye tag sættes på, skal der fjernes en smule af vognkassen. Den øverste kant af sidevæggene skal skæres væk med en hobbykniv.

Her skal der passes på, da kunststoffet er ret blødt, så der ikke skæres ned i vognsiden.

Yderkanten på den midterste tværafstivning skal også skæres skråt af.

Bild03x

Bild04x.

Nu kan modellen skilles helt ad og vognkassen males. Fra midten af 70’erne var RAL 3002 (Karminrød) korrekt. På fotos ser forbillederne efter nogle år mørkere ud. Da jeg også huskede dem sådan, har jeg malet vognkassen med den mørkere Tamiya TS-32 (dull red).

Dørhåndtag skal være sølvfarvede. Egentlig skulle håndbøjlerne, som sidder forsænket i en lomme, være sølvfarvede. Det kunne jeg dog ikke klare uden også at komme til at male omgivelserne, så det undlod jeg, også fordi forbilledet ikke havde forsænkede, men påsatte håndbøjler.

De kan eventuelt laves ved at anvende håndbøjler, som dem, der følger med en Umbau-vogn eller Eurofirmavogn fra Roco.

Bild05x

Herefter blev litreringen sat på. Den består af DSB-Logo og påskrifter, vognklasseangivelse med tilhørende Ryger-/Ikke-Ryger piktogrammer, vognlitra i tre linjer, (Øverst ”DSB”, i midten vognnummeret og nederst ”B”), destinationsskilt og tekster på bundrammen. De passende tekster kan findes hos KM-Text. DSB-Logoet kan fås som decal hos Kreye, de små vognklassenumre kan klippes ud af diverse lok-nummer decals.

Jeg ville selv lave decals med blækprinter efter Kas Michorius’ metode, men teksten til rammerne og vognens nummerfelt måtte jeg opgive på grund af printerens dårlige opløsning.

Rammeteksten har jeg derfor helt udeladt. Det kunne jeg ikke med nummerfeltet, da der så tydeligt ville mangle noget midt på vognsiden. Jeg har derfor sammenklippet noget, der ligner, fra nogle lokomotivpåskrifter, men jeg er ikke helt tilfreds. Jeg kunne gøre det let og bestille påskrifterne, men jeg ser det som en sportslig udfordring at lave dem selv. Det varer nok lidt, inden jeg finder noget brugbart.

Til sidst skal det hele males med mat lak (f.eks. Gunze Top Coat). Hermed er vognkassen færdig.

Bild06x

Taget

Som udgangsmateriale har jeg brugt taget fra en vilkårlig Roco Eurofirma-vogn, da dette tag allerede har de rigtige sikker.

Taget skal afkortes 10 mm til en længde på 152 mm.

Rastnasen

Først skal de fire tappe brækkes af. De skal ikke bruges, og de to tagdele kan så bedre samles på et plant underlag. Det stykke tag, der skal fjernes, skæres væk ved enden af stykket med sikkerne, så sammenføjningen ikke kan ses.

Bild07x

For at taget kan sættes på vognkassen, skal der skæres lidt væk midt i på inderkanten, så der bliver plads til vognens midterafstivning.

Bild08x

Her skal arbejdes forsigtigt og med følelse, så tagkanten ikke beskadiges.

Så skal der limes en stribe plast langs med sikkerne midt på taget. På den skal udluftningsventilerne markeres. Udluftningen til toiletterne findes på taget ude ved siden.

Bild09x

For at angive kuckuck ventilerne limes 4 mm lange plaststykker på de markerede steder.

Bild10x

Efter at limen er tørret, skal plaststykkerne skæres skråt af i enderne med en hobbykniv, så de får den karakteristiske form. Hvis det bliver noget fumleri, kan man i stedet bruge kuckuck-ventiler fra Schlosser.

Bild11x

Herefter skal taget males (med Tamiya TS-48 Gunship grey), og taget er færdigt.

Bild12x

Bogierne:

Forbilledet har klodsbremsede Minden-Deutz-bogier.  Minitrix bruger den type bogier på ældre 26.4 m. personvogne som f.eks. Bm 232 (13721 grøn) eller Am 202 (13192 oceanblå/beige)  Disse bogier kan uden videre sættes på i stedet for modellens Görlitz-bogier.

Desværre var det ikke muligt at opdrive brugbare donorvogne til rimelige penge hos de sædvanlige mistænkte i den Hamburgske brugttogsverden, til gengæld var der mange vogne med Minitrix MD-bogier med magnetskinnebremse.

Så var der flere alternativer:

a) Vente på en mulighed for at købe passende Minitrix-bogier- det kan vare længe
b) Omskære Minitrix MD-bogier med magnetskinnebremse – resultatet ville kun tilnærmelsesvis blive som forbilledet, større er forskellene til Görlitz heller ikke
c) Bruge MD-bogier fra en anden producent – hvilket ville betyde en større ombygning af bogiernes fæstningspunkt
d) Lade Görlitz-bogierne sidde – på et par meters afstand er forskellene til MD-bogier… :-)

Jeg besluttede mig for den første mulighed. Derfor kører vognene indtil videre med Görlitzbogier. Når jeg har opdrevet passende bogier og alligevel skal skifte dem, bliver vognbundsdetaljerne som f.eks. batterikasse ombygget til DSB-udseende.

Tegningen på Jysk veterantog giver et godt indtryk af, hvordan de har set ud.

Derfor har jeg bare malet rammeunderkanten med Tamiya TS-32 (dull red). Også i kupevæggene inde i vognene fik lidt farve (Revell 381/silkemat brun).

Bild13x

Slutmontagen

Før vognen igen samles, skal de øverste hjørner i endegavldørenes vinduesindsatser skæres skråt af, da taget ellers ikke kan sættes på. Herefter kan alt klipses sammen og taget limes på.

Ægte Profis ville have udspartlet sprækken mellem ramme og vognkasse for at eftergøre forbilledets glatte gennemgående vognside. Jeg har dog ingen hæmninger, Nordpilen kan godt sendes af sted med sprækken på vognene.

Bild14

Bild15

klikbare billeder

Afsluttende bemærkninger:

Med alle de kompromisser, jeg har måttet indgå undervejs, udviser vognen endnu en manko for så vidt angår vinduerne. Vinduerne ved siden af dørene (toilet- eller indstigningsrumsvindue) i en DSB litra B er smallere, og dørvinduerne er ikke kun ved en B-dansker, men også ved en DR/PKP/CSD/MAV Y-vogn for høje. På gavlene burde placeringen af slutlys egentlig ændres, men når vognen kører i en vognstamme, er der dog næppe nogen, der bemærker det.

Bild16x

Trods alt er det relativt let at lave en flot model. Jeg håber, at jeg har fået en og anden gjort interesseret i byggeriet. At gøre det bedre burde ikke være svært.

Carsten.

Bild17x


Oversat af Lars Lindhard