Udskriv

København Express

 et lyntog til epoke 3

 gunnar1

København Express på vej ind på København H 1966. Foto Gunnar W. Christensen

København-Express eller Kopenhagen-Express var navnet på en daglig lyntogsforbindelse mellem Hamburg og København.

Forbindelsen kørte fra sommerkøreplanen 1954 og toget blev oprangeret med tysk materiel, idet DB indsatte togsæt af typen VT 12.5 "Eierkopf" eller "æggehoved", som de blev kaldt.

VT 12.5, som var bygget i 1953, var et trevognstog med førerrum i begge ender.Togsættenes fordel var, at de ikke skulle rangere i færgehavnene, men kunne køre direkte på og af færgerne.

nr1x

København Express kører i land fra færgen i Gedser på den første tur 1954.
Foto Sammlung Klaus Wedde, Bonn
.

Toget kørte turen via Gedser-Grossenbrode, og den første tur varede 7 timer og 4 minutter, senere tog det 6½ time. Toget kørtes normalt med et enkelt togsæt, i højtiderne bestod toget dog ofte af to sæt.I begyndelsen havde togsættene vingehjul på fronten, senere fik de DB-logo.

I 1963 blev overfarten flyttet til den nye fugleflugtslinie over Rødby-Puttgarten, og turen kunne nu gennemføres på 5 timer. Toget standsede undervejs kun for at afsætte passagerer i Nykøbing Falster, og var derfor en rigtig hurtigtogsforbindelse. Se køreplanen.

04_2011_norden_aufm

Togsættet kører i land fra "Knudshoved", nu med DB-logo. Foto Fleischmann/Modelleisenbahn report.

VT 12.5 - og ind i mellem VT 12.6 (som var indrettet lidt anderledes) - var i mange år et dagligt syn på turen fra Gedser/Rødby til Hovedstaden og retur, indtil København-Express i 1967 blev lokomotivtrukket, og VT 12.5 forsvandt fra de danske spor.

Engang i 1990'erne vendte DSB tilbage til togsæt, idet der indsattes IC3 materiel på strækningen, og nu køres turen igen med DB-materiel, idet DSB har lejet en række tyske togsæt af typen ICE-TD til bl.a denne tur.

Der er op til seks daglige afgange hver vej, nu med flere stop undervejs, da togene indgår i intercitykøreplanen.

IMG_7061

Her ankommer EC31 med to togsæt til Høje Tåstrup april 2010.

Modellen:

VT 12.5 kommer nu fra Fleischmann i skala N og dermed kan vi få et 100% korrekt epoke 3 tog på sporet.

 siden

klikbart billede. 

Toget er 50 cm langt, Der er 5-polet motor i den ene ende og træk på begge aksler på motorbogien, kortkobling med kulisse og NEM-stik til decoder. Toget har to hvide lys i kørselsretningen og to røde lys bagud.

Sættet har disse litranumre: motorvognen: 612 509-0, mellemvognen: 912 506-3, styrevognen: 912 604-6

Destinationsskiltet på toget viser "Hamburg-Altona", som også er togets hjemsted.

Motor- og styrevogn har signalhorn og radioantenne. Togsættet har indvendig belysning,

kbhforfra

Klikbart billede.

Modellen, der har katalog nr 741201, er VT12.5 udgaven med DB-logo. 

vingehjul

 

I det trykte katalog er modellen vist med vingehjul.

kbhalletre

 

kbhkasse

Togsættet kan også fås med decoder og lyd med katalognummer 741271.

Tak til Gunnar W. Christensen for hjælp med foto og køreplan.