Udskriv

 

Kort Nyt

Her vil jeg bringe diverse nyheder, oplysninger og andre ting, som vedrører spor N.

Til ældre nyheder 

17. juni 2012

Som omtalt 29. marts er Modelbanen.dk ved at udvikle en Mz til skala N.

Den første prototype er nu ved at være færdig:

mzkim1

mzkim2

Det ser meget spændende ud. Jeg glæder mig til den færdige model.

 

16. juni 2012

 

sporogbaner3

Spor og baner nr. 3/2012 er kommet.
Bladet er også denne gang på 64 sider, hvoraf 16 sider eller en fjerdedel er redaktionelt og annoncer.

Bladet rummer artikler om Mariazellerbahn i model (5 sider), Hans Gerner Christiansen i Åbenrå 1962 (4 sider), besøg i kommandoposten i Langå (4 sider), fremstilling af personfigurer til jernbanemuseet (3 sider), en snak med Games-onTrack (3 sider), sporvogne i Stockholm (3 sider), småomtaler af Spor-1 Messen og DFMJU-messen i Bramdrupdam, o.a. samt nyheder og modelomtaler over 15 sider, femvognslyntog og diverse godsvogne fra Roco, klorvogn fra Fleischmann, landskabs- og bygningsnyheder fra Noch, og - Ta-Daa - en anmeldelse af Pikos Vossloh 1206 lokomotiv i skala N. Ikke meget, men dog et livstegn. Vi håber på nr. 4...

 

11. juni 2012

H2721

Det tyske lokomotiv kat. nr. H2721

I anledning af fodbold-EM har de polske jernbaner PKP ommalet en række lokomotiver med bemaling fra deltagerlandene.

Hobbytrain/Lemke laver nu flere af lokomotiverne i model, bl.a. Tyskland, Ukraine og Polen.

Et dansk lokomotiv var også planlagt, men den danske importør kunne ikke aftage det minimumsantal, der skulle laves, så Dannebrog er ikke med i denne samling.

Lokomotiverne er i handelen i løbet af efteråret.

 

3. juni 2012

graa

Fleischmann har nogle nyheder i juni-kataloget, som kan hentes her.

De danske nyheder er desværre i H0, men der er da interessante N-nyheder imellem.

20. maj 2012

banen128

Banen nr. 128 er kommet på nettet. Der er foreløbig 16 sider med en større omtale af MA-lyntog i 1:1 og model, en omtale af Heljans personvogn litra Bhj samt damplokomotivet "sorte Anna" fra Fleischmann, altsammen H0.

Se bladet på www.banen.dk   Der sker løbende opdatering af bladene på nettet, også af nr. 127, som nu er på 48 sider, så følg med på hjemmesiden.

 

18. maj 2012

Trix har sendt to godsvognsæt i handelen.

Det ene med katalog nr. 15403 er et sæt med 4 containervogne "Winner Spedition"

15403-1

 

15403-2

Det andet med katalog nr. 15410 er et sær med seks "pindevogne" med rørlast.

15410-1

15410-2

Flotte sæt, men jeg ved ikke, om disse vogne har kørt i Danmark.

29. april 2012

Der er ved at blive længere mellem de danske nyheder, men der kommer mange interessante ting til de europæiske markeder, så her er en opsamling med en del af modellerne:

Fleischmann kommer med modeller af flere lokomotiver, som er bemalet til særlige begivenheder:

Det ungarske jernbaneselskab GYSEV, som har lavet en del reklamelokomotiver, VM i fodbold, Kejserinde Sissi m.fl. lavede også et til komponisten Joseph Haydns 200 års dag i 2009, og det lokomotiv kommer nu i model fra Fleischmann

Haydn_GySEV-s

Haydn-lokomotivet klar til indsats. Foto Gysev. Klikbart billede

731103_-s

og Fleischmanns model kat. nr. 731103. Klikbart billede.

Det tyske forbundspolitis 60 års jubilum i 2011 blev fejret med et reklamelokomotiv, og det klarer Fleischmann også

bpol_lok_s

Politilokomotivet i aktion. Foto Deutsche Bundespolizei. Klikbart billede

735502_s

og Fleischmanns model kat. nr. 735502. Klikbart billede.

Fleischmann har selv jubilæum og det fejres også med et reklamelokomotiv i fuld størrelse. Modellen forventes i uge 50.

145_c-s

Jubilæumslokomotivet ved levering. Foto Fleischmann. Klikbart billede.

Heljan brugte ideen ved H.C.Andersens jubilæum i 2005, først et reklamelokomotiv i 1:1, derefter en model af lokomotivet. Så er det jo ikke en fantasimodel..

f881200

Fleischmann har også udsendt et sæt med EVA tankvogne i flere typer og med flere forskellige  numre.

881212_rgb

En af vognene er en EVA jubilæumsvogn. Klikbart billede.

Sættet, der har kat. nr. 881200, indeholder 12 vogne. Vognene sælges også enkeltvis.

Fra Trix er kommet kat. nr. 15476, et godsvognssæt med franske godsvogne, 3 lukkede presenningvogne og to åbne litra Rs

15476-2

Trix godsvognssæt kat. nr. 15476

om alle disse vogne har kørt i Danmark ved jeg ikke.

737603

Fantasilok E 103 i blå/beige. Foto Modellbahn Kramm.

En tysk forhandler. Kramm, har lavet et fantasilok, en BR 103 med blå bemaling. Det var egentlig forretningens aprilsnar, men der kom så mange bestillinger, at han nu laver lokomotivet som ommaling af et Fleischmann-lokomotiv. Lokomotivet ser da meget pænt ud, men har altså aldrig kørt i virkeligheden.

Kato kommer også med et reklamelokomotiv, nemlig Gysevs jubilæumslok BR 1216 "Franz Liszt", kat. nr. JC60010:

lisztgysev

Franz Liszt på sporet. Foto Gysev. Klikbart billede

JC60010_1

og Katos model kat. nr. JC60010. Klikbart billede

 

Lemke har flere nyheder. Hent brochuren her.

Arnold har med kat. nr. HN2101 lavet en model af et farvestrålende regionaltog fra Alsace type X73902

x73900sncf

X73902 undervejs. Foto SNCF. klikbart billede

x73900-arnold

og Arnolds model kat. nr. HN2101. Klikbart billede.

 

24. april 2012

lokomotivet108

Lokomotivet nr. 108 maj 2012 er kommet. Bladet er denne gang på (kun) 40 sider, hvoraf 10 sider - en fjerdedel - er redaktionelt og annoncer. Der er en artikel - første del af to - om epoke 2 i model (6 sider), noget om damplokomotiver på Ålborg Privatbaner (4 sider), en artikel om bygning af remisen fra Ringe på 4 sider, hvoraf 3 sider er tegninger, Faxe Jernbane (3 sider), litra CM med tagrytter (3 sider) samt sporskiftet, hørt og set mv.

I forordet skriver redaktøren "Så man kan næppe få mere dansk for pengene, når man læser lokomotivet?". Tja, der er intet om skala N...

7. april 2012
 

Kertemindex

Kerteminde

Hvis du mangler en baggrund til modelbanen, kan du få hjælp hos Krono Modelbane. Firmaet der er hjemmehørende i Bramming, leverer fotobaggrunde efter ønske, og du kan bruge egne fotos til formålet.

Se mere på hjemmesiden.

kontrolpostx

Kronos model af kommandoposten i Bramming

Krono modelbane har også bygninger til modelbanen, ganske vist i H0, men de kan skaleres ned til N-størrelse.

Hent en gratis model af kommandoposten i Bramming her.

 

4. april 2012

sporogbaner2

Spor og Baner nr. 2 er kommet.

Bladet er på 64 sider, hvoraf 17 sider er redaktionelt og annoncer. Denne gang med indholdsfortegnelse.

Nyhedsomtaler fylder 9½ side og så er der en række artikler. Hans Gerner Christiansen er på historisk besøg i Rødkjærsbro (5 sider), der er noget om sporvogne i København (4 sider), Kommandopost Fjern på hovedbanen (4 sider), besøg hos en 1:32-mand (4 sider), godstrafik på Køge station (2½ side), lidt om kongevogn, digitalstyring, havebaner, interview med ejeren af Brawa og andet.

Artiklerne er korte, og bladet er præget af, at der er mange sider at udfylde, selv om nogle af billederne også denne gang er blevet meget små. Der er generelt megen "luft" på siderne, der er hele sider, som kun er "fyld", og nogle steder er der god linieafstand. Redaktøren bruger nok stadig af "lageret". Det bliver interessant at se, hvad der sker, når lageret er brugt.

Redaktørern skriver i lederen, at spor og baner ikke er et luftkastel, og at der er  god gang i abonnementstegningen. Nr. 1 er ved at være udsolgt, så hvis man vil samle, så se at få det købt.

Og nej, der er intet om skala N. Redaktøren havde ellers som nævnt i omtalen af nr. 1 stillet i udsigt, at N ville blive dækket, men altså heller ikke denne gang. Hvis man som N-kører har givet 110 kr for dette nummer for at læse noget om N, vil man blive ret skuffet.

Vi må håbe på nr. 3, men dystermulen er ved at trænge sig på.

2. april 2012

arnoldlok

Arnold er igen klar med nye modeller, denne gang især lokomotiver.

Hent brochuren her.

 

29. marts 2012

1126_2

Modelbanen.dk varsler nogle spændende nyheder, bla. My 1126.

Se mere her.

22. marts 2012
 
FS_G__terwagen_T_4f589ff1a3ef3

Jeg nævnte den 7. maj 2011 nyheden om de spidstagede kartoffelvogne fra MW Modell. Vognene er nu i handelen og en del er allerede udsolgt.

Se mere hos producenten.

19. marts 2012

Hispatren har nu de danske Mz på programmet!!

Der er annonceret fire udgaver: 1404 og 1407 i vinrød, samt 1401 og 1406 i designudgaven.  Se nyhedslisten her.

 

8. marts 2012

banen127

Banen nr 127 er kommet. Jo, den er god nok. Banen er genopstået som on-line blad. Nr. 127 er på 12 sider, hvoraf 1 side er redaktionelt, og hele 25 % af bladet - nemlig tre sider - omhandler skala N. Vido anmelder den nye BR 52 fra Fleischmann. Herudover er der noget om Arriva Lint i H0 og 50 års jubilæum på Maribo - Bandholm veteranjernbane.

Velkommen tilbage, Vido. Lad os håbe at der fremover altid vil være mindst 25 % om skala N. Bladet kan læses på hjemmesiden www.banen.dk

28. februar 2012

lokomotivet107-2

Så er "Lokomotivet" nr 107  februar 2012 i handelen. Bladet er denne gang på 48 sider, hvoraf 10 sider er annoncer og redaktionelt. Der er første del af en artikel om moderne styrevogne (8 sider), Bygning af dioramaer (5 sider), sneplove (4 sider) HHJ dengang (4 sider) gavlreklamer på modelbanen (3 sider) plus meget andet, herunder hørt og set med forskellige  nyheder.  Der er desværre intet om skala n, men flere af artiklerne kan have interesse for alle størrelser.

24. februar 2012

Arnold er klar med en række nye modeller, især personvogne.

hn6185

Mest interssant for os i Danmark er måske kat. nr. HN 6185 en Habis Nordwaggon.

Se hele nyhedsbrochuren her.

 

9. februar 2012

sporogbaner1

Så er første nummer af det nye modelbaneblad "Spor og baner" kommet.

Spor og baner, der er opstået i forbindelse med, at "banen" måtte lukke på grund af redaktørerens sygdom, er på 64 sider i A4 format og rummer lidt af hvert.

Redaktionelle sider og annoncer fylder 14 sider, og omtalen af nyheder etc. fylder 20 sider. Resten er en række små artikler. Hans Gerner Christiansen, som er genganger fra "banen", er på tur til Naksov (4 sider), besøg på et Märklinanlæg (4 sider) boganmeldelser (4 sider), sporvogne (3 sider), en tur med Arriva (3 sider), besøg hos Hobbytrade (3 sider), godslaster til åbne vogne (3 sider) og en del andet. En af de bedre er nok en artikel af Rolf Brems om baggrunde til anlægget. Her er noget at hente for alle størrelser. Og skala N? jo der er da en omtale af Katos My (½ side). Nyhedsdækningen er i øvrigt aktuel og vil interessere de fleste.

Vi kommer langt omkring, og der er ikke nogen indholdsfortegnelse til at lede på vej, så man må bare bladre igennem forfra og se, hvad der er.

A4 formatet er ifølge Flemming Søeborgs "leder" valgt, fordi det giver de bedste muligheder for gengivelse af billeder. Jeg ville have troet, at det større format også betød større billeder, men det er ikke nødvendigivis tilfældet. I Hans Gerners artikel er billederne en del mindre end de tilsvarende billeder i hans artikler i banen, hvor billederne godt kunne fylde flere spalter. Det gør de også andre steder i bladet, men ikke lige her, hvor det kunne have et formål. Hertil kommer, at teksten er sat med meget stor linieafstand, så hvor meget mere vi reelt får ud af  64 sider i det større format i forhold til 130 sider i "banen"-format kan nok diskuteres.

Men "Spor og baner" gør et godt helhedsindtryk, selvom der er ikke nogen klar linie i valget af artikler. En del er nok "lagervarer" fra redaktørens skuffer, og sådan vil det nok altid være i et første nummer af et blad, der lige skal finde sine egne ben.

Jeg vil ikke være en "dystermule", som Flemming kalder det i lederen, så jeg vil sige velkommen til, og ser frem til næste nummer, hvor der nok bliver strammet op og kommer meget mere om skala N. Redaktøren har fortalt, at han har engageret en passioneret N-kører til at fortælle om vores skala, så det kommer nok.

Husk at tegne abonnement. Det er billigere end løssalg og giver redaktøren en reel chance for at tilrettelægge fremtiden. Næste nummer kommer i april.

 

8. februar 2012

662731

Blandt de mere kuriøse ting er Dübener "ægget" - campingvognen fra DDR.

Dübener er blevet produceret fra 1958 og frem til 1989 ved murens fald.  Designet "ægget" opstod helt tilbage i 1938, men behovet for en desideret rejsevogn opstod først sidst i halvtresserne, hvor mange muligheder pludselig opstod på grund af den industrielle fremgang, dette medførte en stigende økonomisk formåen blandt den tyske gennemsnits borger, der nu fik muligheden for, at kunne "arrangere sig med rejsevogn". Vognen kostede i 1960'erne omkring 5.000 Mark elelr det sammesom en arbejders årsløn.

_MG_5624_Kopie_shop

Vognen kan nu fås i model med kat. nr. NWuerdig301  fra firmaet DDR Modellbahn i Dresden. Vognen kan bruges både som standmodel og som kørende model. Så nu kan der komme liv på campingpladsen.

29. januar 2012

 

Nyhedskataloget fra Modellbahnunion er kommet og kan findes via linket i topmenuen.

Der er mange flotte vogne, og en hel del af dem kan ses på sporene herhjemme.

Men måske er den bedste nyhed at finde på bagsiden:

twa-800-kolding

I 2013 kommer Modellbahnunion med fladvognen TWA 800, som ofte kan ses i f.eks. Kolding med landbrugsmaskiner.

21. januar 2012

Der er kommet kataloger fra Lemke/Kato/Hobbytrain og Brawa på nyhedsiden. Brug linket i topmenuen.

 

17. januar 2012

lint2012

Kat. nr. 12472 NWB Nordwestbahn Lint.

Så er Trix-nyhederne offentliggjort, og lad det være sagt straks: det er intet dansk imellem. Lidt surt, når man har rendt dem på dørene med bunkevis af forslag, som burde ligge lige til højrebenet - den flotte Lint ovenfor kunne have været en grøn Arrivaudgave - men vi må glæde os over det, der kommer.

Nyhederne er fokuseret på Tyskland, Schweiz og Frankrig. Der er en række nyheder, som er genoptryk eller varianter af allerede udgivne modeller. Mange vognsæt, hvoraf måske kat. nr. 15074 "Moderne Bahn" kunne have lidt interesse. Sættet består af 10 epoke 5 godsvogne fra DB Schenker og SBB plus et par private vogne. Det er 2 tankvogne, 4 lukkede godsvogne, 2 silovogne og 2 containervogne. Sættet kommer nærmest i forlængelse af de tidligere udgivne vognsæt og er et udmærket supplement til vognparken, selv om jeg ikke helt synes om en stor lukket godsvogn med en Märklinreklame. Den har næppe heller kørt i virkeligheden.

Se selv kataloget her. (stor fil).

15. januar 2012

Freja Modeltog laver nu også løsdele til skala N.

rangerplatform-My-Freja

Med katalog nr. M.031_N kan fås et sæt med fire rangerplatforme til My og Mx. Platformene kommer på et ætset ark, og skal samles og påsættes.

platform2

My 1131 i Esbjerg med helt nye platforme.

 

ARMSIG1

Freja laver også signalarme

PAS202

og små advarselsskilte til anlægget

10. januar 2012

K2888

Så er Katos vinrøde My med nr. 1101 i forretningerne.  læs mere her. Billedet er klikbart.

9. januar 2012

arnoldtankvogn

Arnolds nyhedskatalog er kommet. Som der står side 8, rummer kataloget kun en del af nyhederne til Tyskland og Østrig, og her er måske ikke så meget af interesse for os.Se kataloget her .

Nyhederne til de andre lande kommer i hovedkataloget, som udkommer i begyndelsen af februar. Måske er der noget der.

---

Nu kommer den vinrøde MY fra Kato. Forhandlerne regner med, at den er i butikken inden for de næste 14 dage. Desværre forlyder det, at der ikke er produceret så mange som forventet, da der efter det oplyste har været en produktionsfejl i forbindelse med trykning og bemaling af modellerne. Lokomotivet er derfor allerede udsolgt fra fabrikken, og forhandlerne får ikke nødvendigivs alle dem, de har bestilt. Tjek din forudbestilling.

---

Hvis det skal være mere eksotisk end DSB og ARRIVA er der  ONCF - de marokkanske jernbaner.

TAF-model-1

Det italienske firma Euro Trains SL har lavet en model af et marokkansk togsæt typeTAF Z2M. Modellen kan fås såvel analog som digital og digital med lyd.

Toget kan også fås som byggesæt, hvis man vil prøve selv.

TAF-forbillede

TAF togsættene (Treni ad Alta Frequentazione) består af 2 motorenheder plus 2 mellemvogne. Tophastigheden er 140 km/t. TAF bygges i øvrigt af Ansaldo Breda, som har leveret TAF til de italienske jernbaner, hvor toget hedder Ale426/Ale506,  og så altså 24 sæt TAF Z2M til Marokko.
 

8. januar 2012

structon

Svenske Nmodell sælger en svensk version af et tidligere My-lokomotiv på basis af Katos Nohab. Modellen er produceret af Swed-n.

structon-model

Det er Structon TMY 9505, (ex.TOGAB TMY 102 ex. DSB My 1128.).

---

IMG_6374x

Så er det ved at være sidste udkald, hvis man skal have Hobbykædens Hd-vogne. Der er ikke mange tilbage, og Hobbykæden har tilbud på vognene. Se mere på Hobbykædens hjemmeside.

 

7. januar 2012

lintstart

Blandt Trix-nyhederne er kat. nr. 11134 et startsæt med en Lint i rød DB epoke V udgave.

5. januar 2012

arnold-ciwl

Arnold er klar med en række nye modeller.  Hent brochuren her.

---

 

ree-modeles

Vi skal lige et smut til Frankrig, hvor firmaet Ree-modèles har lavet en serie flotte vogne, som kan ses her.

4. januar 2012

dsb-nattog

Billede fra kataloget (som viser H0 udgaven)

Fleischmanns 2012-nyhedskatalog er kommet, og der er en enkelt dansk nyhed imellem, nemlig et trevognssæt med de velkendte liggevogne kat. nr. 890101.

Vognene er tidligere kommet fra Arnold og Trix, så en helt ægte nyhed er det ikke, men sådan er det.

Der er mange nye ting og en del nye varianter af de tidligere udsendte vogne.

fl-vogne

En af dem, der måske kunne glæde dansk-kørerne er dette vognsæt med kat. nr. 837905 indeholdende 24 presenningvogne litra Shimmns, som vi ofte kan se herhjemme. Vognene kan også købes i løs vægt parvis.

Til vore venner øst for Bron kommer to lokomotiver:

rc4

Rc 4 i en "limited edition"

RC6

Rc 6

 

Hent hele kataloget her (9 MB).

 

2. januar 2012

JKM modeller har udsendt sit nyhedsbrev med mange interessante ting til banen.

polse-1

Preisermanden kan også trænge til en "ristet med det hele",

tuborg-1

eller en "pils" til at slukke efter med...

Se hele nyhedsbrevet her.   

1. januar 2012
 

Fleischmann har i december 2011 udsendt damplokomotivet BR 52 . Der er tale om en nykonstruktion, og lokomotivet kommer i tre varianter:

KGrHqNHJBME63Uw2cc-BOzgh8SgTg60_12

Kat. nr.  715201 DB

KGrHqVHJCcE7zBGZHqBO-ML0v60_3

Kat. nr. 715202 GR  DR

KGrHqVnME63S988K-BO23tghc3w60_12

Kat. nr. 715203 ÖBB

BR 52 er næsten samm type som BR 50 ük, hvoraf DSB indkøbte ti stk, og satte dem i drift som litra N. Desværre er tenderen på Fleischmanns modeller anderledes end de danske.

Modellerne er forsynet med NEM-stik og drev på alle tenderens fire aksler.

 

Ældre nyheder:

Til 2011 2.halvår
Til 2011 1. halvår
Til 2010 2. halvår
Til 2010 1. halvår
Til 2009 2. halvår
Til 2009 1. halvår
Til 2008 2. halvår
Til 2008 1. halvår
Til 2007 2. halvår
Til 2007 1. halvår
Til 2006 2. halvår
Til 2006 1. halvår
Til 2005 2. halvår
Til 2005 1. halvår
Til 2004 2. halvår
Til 2004 1. halvår
Til 2003 2. halvår
Til 2003 1. halvår