Udskriv

Litra Hbis

 

scandia-nr-1

Hbis 211 5 000 klar til levering. Scandia fabriksfoto.

I 1969 bestilte DSB 100 lukkede godsvogne hos Scandia. Vognene havde forskydelige sidevægge og var beregnet til transport af stykgods, især pallegods. Sidevæggene kunne skydes til side, så vognene kunne læsses og losses med gaffeltruck.

Vognene fik litra Hbis nr. 211 5 000 – 211 5 099.

Endnu inden de første vogne var leveret i maj 1970, bestilte DSB yderligere 100 vogne af samme type og der blev i de følgende år bestilt flere endnu, så DSB i 1977 i alt fik 630 vogne af typen.

Vognene, der var en tysk standardtype, havde oprindelig aluminiumsfarvede døre, men blev senere brune som DSBs øvrige vogne.

Tre vogne blev udlejet til Albanibryggerierne og blev malet i Albanifarverne, og to vogne blev som led i et kunsteksperiment, som også omfattede Gs og Hims, udsmykket som saksevognen og klavervognen.

saks-1

klaver-Esbjerg

Saksevognen og klavervognen i Esbjerg 

granddanois

Grand Danois i Esbjerg

Andre vogne blev senere ommalet som ”Grand Danois” til brug i tog til Frankrig eller som Arbejdsmiljøvognene i forbindelse med en kampagne. 

post-hbis

Post-Hbis i Herning 1994. Foto S. Nygaard/jernbanen.dk

I slutningen af 80’erne blev omkring 50 vogne udlejet til postvæsenet og forsynet med posthorn. Disse vogne kørte i bloktog – 10-15 vogne samlet – med post mellem Jylland og hovedstaden indtil 1997, hvor de fleste af vognene blev udrangeret.

posttoget

Posttoget afgår fra Slagelse juli 1989. Foto Martin Søhus.

Firmaet Special Waste Systems købte i 1997 fem vogne, som blev forsynet med SWS-logo.

 

PICT0001a

Hbis i Esbjerg 2003.

En del Hbis blev udrangeret gennem 90'erne. De tilbageværende Hbis overgik til Raillion i 2001. Vognene kunne i flere år efter ses i godstogene, slidte, snavsede og med overdækket logo.

Alle Hbis er nu udrangerede.


Modellen

Fleischmann udsendte i 1992 vognen i 2 udgaver, kat nr 8334-DK 1 en brun Hbis-t, og kat. Nr. 8334-DK 2 en brun Hbis med posthorn. Vognene blev ret hurtigt udsolgt.

hbis-alm

Kat. nr. 8334-DK 1 Hbis-t 21 86 235 5 051-2

I 2011 har Fleischmann så med kat. Nr. 833501 genudgivet post-udgaven af vognen. Der er tale om et genoptryk med samme form, og vognene er i alt væsentligt identiske.

nystor

2011-udgaven. klikbart billede

gammelstor

1992-udgaven. Klikbart billede

Vognen er en tysk standardvogn, som Fleichmann har lavet til det tyske marked, så målene er stort set i orden.

mål i mm. 1:1 1:160 modellen
LOP 14020 87,62 87
Akselafstand 8000 50 50

Begge udgaver har kortkoblingskinematik, og kortkobling kan monteres.

Maling og litrering

Den nye udgave er godsvognsbrun og er mere mat end førsteudgaven.

Litreringerne er meget flotte og væsentligt bedre på den nye model. 1992-udgaven har nr .46 86 225 0 423-0, medens den nye udgave har nr. 46 86 225 0 427-1. Begge litreringer er dog forkerte, idet vognene med de to numre aldrig har kørt som postvogne.

litrany

litrany-2

2011-udgaven

litragammel

litragammel-2

1992-udgaven

Litreringerne er på 2011-udgaven tydelige og læselige helt ned i de små detaljer, medens de på 1992-udgaven er tykkere og let udtværede.

fejl

Eftersynstabellen (med stavefejl) på 2011-udgaven

gammeltabel

Samme tabel på 1992-udgaven

Set på afstand er forskellen især, at seddelholderen er malet hvid på 2011-udgaven.

Det er en teknisk vellykket vogn, som pynter på anlægget, også mange sammen.

posttoget3

og så kan posten komme ud med de to vogne - 2011-udgaven er lige bag lokomotivet.

Tak til Hobbykæden, Nørresundby, som stillede testvognen til rådighed.

Kilder
www.jernbanen.dk
Lokomotivet nr. 93