Udskriv

Rangerlokomotiv ML 6

KEJ Traktor6 1969

ML 6 i Korsør 1969. Foto KEJ/jernbanen.dk

Derby Works i England byggede i foråret 1945 nogle rangerlokomotiver af typen Diesel Class 8, som vejede 52 t og kunne køre max. 32 km/t.

Et af dem kom i 1945 til det besatte Tyskland, hvor det blev anvendt af de engelske tropper til såvel rangering som lettere strækningskørsel i Ruhr-området. Da de tyske forbundsbaner efterhånden fik flere lokomotiver og kunne klare transporterne, blev lokomotivet hensat i 1953.

DSB, som havde en akut mangel på moderne trækkraft, købte i december 1957 lokomotivet og indsatte det i driften som "Traktor 6" i begyndelsen af 1958. Da lokomotivet var malet grønt, fik det hurtigt øgenavnet "Den grønne elevator" efter et teaterstykke, som var meget populært i 1957.

DSB Traktor6 1963

Traktor 6 på vej til Carlsberg 1960. Foto James Steffensen/DMJK.

 Lokomotivet havde et karakteristisk engelsk udseende, og som noget dengang usædvanligt havde lokomotivet dieselelektrisk kraftoverføring med kobbelstænger til det midterste hjulpar.

gangtoej

Gangtøjet. Godsbanegården 1973. Foto Gunnar W. Christensen. www.tog-billeder.dk

I 1966 blev traktor nr. 6 omdøbt til litra ML 6.

Traktor/ML 6 blev brugt til rangeropgaver i Korsør, Helsingør og på Københavns Godsbanegård, hvor lokomotivet bl.a. rangerede med ølvogne til og fra Carlsbergs bryggeri.

ml6-2

ML 6  med et rangertræk på vej fra "Station Hof" til Godsbanegården juli 1966. Foto Tom Lauriten/DJK

DSB ML 6 paa Gb 200373

ML 6 på Godsbanegården 1973. Foto Gunnar W. Christensen. www.tog-billeder.dk

ML 6 blev udrangeret og ophugget i Bjerringbro 1974.

Modellen:

Modeltogsforretningen "På Sporet" udsendte o. 1985-88 Traktor 6 som model i skala N.

traktor6-3

Modellen var en ommalet udgave af det engelske Class 08 lokomotiv fra Graham-Farish (kat. nr. 1005) med danske påskrifter.

Oplaget var meget lille, omkring 10 stk. og lokomotivet er for længst udsolgt.

Da Bjørn Schultz brugte den engelske model, er lokomotivet tæt på 100 % korrekt, bortset fra, at de røde kobbelstænger skulle have været sorte.

Og modellen er 1:160, selv om den er engelsk, målene er næsten korrekte, viser min trofaste lineal:

mål i mm 1:1 1:160 modellen
LOP 9150 57,18 59
højde 3880 24,25 25
akselafstand 1750 10,94 11,5

 

traktor6-1

Klikbart billede.

Modellen kan stadig fås i en forbedret udgave hos Graham-Farish (som nu er en del af Bachmann-konceren), og hos "På Sporet", så det er muligt at lave Traktor 6 selv, så øllet kan blive flyttet på rette måde.

traktor6-2

Og så er Traktor 6 på vej ind fra bryggeriet med en gang øl.

 

Kilder:
"Rangerlok litra ML"  www.Jernbanen.dk
"På Sporet" v/ Bjørn Schultz
"København – Odense" af Flemming Søborg, Frisporet 2008 
"Et liv på maskinen" af Peer Pedersen, Dansk jernbaneklub 2006