Udskriv

Shell bogietankvogne 


ZE 502 832-1968

 ZE 502832 Fredericia 1968. Foto KEJ. 

Dansk Shell købte i årene 1920 – 1956 næsten 200 2-akslede tankvogne fra forskellige vognfabrikker.

I 1954 overtog Dansk Shell en række tyske tankvogne, som var efterladt i Danmark ved krigens slutning, herunder to bogietankvogne. Vognene, der var bygget i 1941, blev istandsat af Scandia og fik litra ZE 502832 og ZE 502833. Begge vogne fik hjemsted i Fredericia.

Vognene, der var 12 1/2 meter lange, vejede 18 tons og kunne laste 46 tons eller 63.000 liter. De måtte befordre benzin, brændselsolie, smøreolie, petroleum, sprit og asfalt.  Vognene var ikke helt ens, idet 832 ikke havde vognbund, medens 833 havde understøtning af tanken.

I 50'erne og 60'erne var Shells tankvogne et almindeligt syn i godstog over hele landet, men efterhånden som vognene blev ældre og slidte, og miljøkravene steg, blev vognene udrangeret. 

833

ZE 502833 i Fredericia 1957. Foto Holger Sørensen. Klikbart Billede.

ZE 502832 blev i 1966 omlitreret til 0750832 og igen i 1980 til 770 0 832. Begge bogievogne blev udrangeret i 1987. De sidste to-akslede vogne forsvandt i begyndelsen af 90'erne.

 0750832A

 0750832 Fredericia 1977. Foto Per Topp Nielsen, Dansk jernbanearkiv. Klikbart billede.

Modellen

Forretningen "På Sporet" v/Bjørn Schultz udgav i 1986 Shells bogietankvogn som ommalings/byggesæt.

Oplaget var 25 stk, og sættet bestod af en Pikotankvogn, påskrifter og en vejledning.

esso

Piko Esso tankvogn kat. nr. 5/4147-026

shellstor

På Sporets model. Klikbart billede.

Tankvognen var en fireakslet Essotankvogn, men der findes flere andre varianter af vognen, som også kan bruges.

vejledning

Vognen skulle adskilles, bremsehuset fjernes, vognen males og samles.

shellvogn1

Modellen var den oprindelige udgave med "SHELL" i stor tekst på siden af tanken. Påskrifterne til tanken var tørtransfers (gnubbetransfers), medens skiltene var selvklæbende.

 ZE 502 832-1968

shellvogn3

Modellen ligner forbilledet rimeligt godt. Det er den samme vogntype, og målene passer nogenlunde. Litreringen burde nok være 833, da modellen har vanger under tanken, og bogstaverne i "SHELL" står tæt sammen.

mål i mm 1:1 1:160 modellen
LOP 12400 77,5 75,5
Akselafstand 6600 41,25 40
Bogieakselafstand 2000 12,5 12,5

Sættet er forlængst udsolgt, men Piko-vognene kan stadig findes rundt omkring, måske endda hos På sporet. Ellers er der brugtmarkederne.
OBS: Mange af vognene er med tiden blevet krumme, fordi den anvendte plast ikke var af god kvalitet, så tjek vognen inden købet. En anden mulighed er måske kat. nr. 15504-01 m.fl. fra Trix, som også ligner godt.

Jeg har ikke set transfers i handelen, men de kan givetvis bestilles hos Skilteskoven eller KM-Text, og så er der jo mulighed for også at få vognen med mere moderne logo.

shelltog

Og så kan vognen komme afsted mod Fredericia... 

Kilder:
www.jernbanen.dk
På sporet

Tak til Bjørn Schultz, Per Topp Nielsen og Holger Sørensen.