Udskriv

Kosangas

 

Auf deutsch

86-kosan7515032

751 5 032 -4. Foto © Ole M. Nielsen.

I årene efter afslutningen af 2. Verdenskrig købte Kosangas 7 brugte tankvogne af Deutsche Bundesbahn, 3 vogne i 1947, en i 1949 og tre i 1953.

6 af vognene var ens, alle bygget i 19439/44 af Orenstein & Koppel AG, Berlin, Tyskland.

Vognene var 12,7 meter lange med en afstand mellem bogierne på 7,2 m og en bogieakselafstand på 2 m. De havde trykluftbremse og rangerskruebremse. Vognene måtte transportere flydende gas og kunne rumme 62000 liter, svarende til 27 tons.

De seks vogne blev litreret Ze 504016 og 504030 - 504034. De var påtegnet “Må ikke benyttes til transport mellem danske stationer af her i landet læsset gods”. Hjemsted var Middelfart, fra 1957 Århus.

I 1966 blev vognene omlitreret til 075 5 016 og 075 5 030 – 034, og ejerbetegnelsen ændret til Trans-Kosan A/S. Påskriften blev ændret til: ”I vognen må befordres: Flydende gas med indtil 16,5 atm. tryk ved 50 grader”.

I 1980 blev vognene igen omlitreret, nu til 751 5 016 og 751 5 030- 034. Ejer var nu Kosan Tankers A/S. Påskriften blev: ”I vognen må befordres propan og butan.”  På et tidspunkt fik vognene - eller nogle af dem - beskyttelsestag.

Nye og større vogne kom til i årene løb, og de seks Orensteinvogne blev udrangeret i 1987/88.

En af vognene var DSB ZE 504031 ex DB 580 431. Fra 1966 21 86 075 2 031-7 og fra 1980 33 86 751 5 031- 6. Udrangeret 1987.

Modellen

IMG 9333

Trix kat. nr. 15416 Kosangas. Klikbart billede.

Trix har nu under katalog nr. 15416 lavet en Kosangas tankvogn i model. Vognen er litreret 33 86 751 5 031-6 og er altså fra perioden efter 1980.

Modellen ligner forbilledet nogenlunde, men har ikke påsat beskyttelsestag. Målene passer. 

mål i mm. 1:1 1:160 modellen
LOP 12700 79,38 80
Bogietapafstand 7200 45 45
akselafstand bogie 2000 12,5  12,5

Literinger og påtryk er klare og skarpe og nemt læsbare. De ligner forbilledet godt og er stort set placeret korrekt.

032litra

Ze 751 5 032-4

IMG 9332

Modellen. Billedet er klikbart.

kosanrev

Modellen har hjemstedsplade. Vognen har hjemsted i Århus og er revideret 6.5.82.

kosanbund

Modellen har detaljeret vognbund med gennembrudte bundrammer, langsgående jerndragere som U-profil og Minden-Dorstfeld bogier med kinematik for kortkobling,

kosanplatform

og der er bremseplatform med håndsving.

Alt i alt en stort set korrekt vogn, som passer til epoke 4 og vil live op i et godstog. 

kosantog

En konsanvogn venter i Nyborg på en tur over Storebælt. Klikbart billede.

Kilder:
www.jernbanen.dk
Dansk jernbanearkiv

www.godsvogne.dk

Tak til Ole M. Nielsen.

 

06.03.2016