Udskriv

Kemiras VTG-tankvogne

vtgkem1

Kemiravogn i Esbjerg april 2005. Klikbart billede.

Engang i 1990’erne lejede Kemira en eller flere tankvogne hos VTG til afløsning for en del aldrende tankvogne, Kemira udrangerede.

vtgkem2

Klikbart billede.

Vognene beholdt deres VTG –logo og den mørkegrå farve, men blev forsynet med et skilt, som viste tilhørsforholdet til Kemira.

vtgkem3

Kemiravogn i Esbjerg april 2004. Klikbart billede.

Vognene var herefter i drift rundt om i Danmark, og var faste gæster i Esbjerg, først bag DSB - senere Railion - Mz og tilsidst DJ,  som betjente turen med forskellige lokomotiver i en periode, indtil godsbetjeningen i Esbjerg ophørte.

Jeg er faktisk ikke klar over, om der var mere end een vogn, da alle mine billeder viser den samme vogn 286 5 246-2, men Kemira har næppe kun lejet en enkelt vogn og sat navneskilt på, så der har antagelig været flere.

De sidste af Kemiras egne tankvogne blev udrangeret i 2007. Herefter har Kemira udelukkende benyttet lejede vogne. 

Modellen:

dwavtg1

DWA Kemira VTG. Klikbart billede.

Denne særlige VTG-vogn er lavet af DWA hobby, som i 1997 udsendte vognen i model.

Basis var Fleischmanns VTG-vogn 33 80 785 3 190-6 med kat. Nr. 8486 K, og ændringen bestod alene i det påtrykte Kemiraskilt, som er anbragt i den anden ende af vognen, da der ikke som på forbilledet er plads ved siden af VTG logoet. 

dwavtgskilt

Kemiraskiltet er korrekt og nemt læseligt, selv om det er lavet med rastertryk.

Vogntypen er ikke korrekt og vognen ligner ikke forbilledet helt, den er kortere og har ikke spildsikring ved toplugen, men den passer godt ind i rækken af forskellige tankvogne på anlægget.

Så det er bare at sætte den i drift.

dwavtg3

DJ My 1158 på vej til Esbjerg med et vogntræk.

 

08.01.17