Udskriv
Byg en godsvogn på ½ time!

 

Firmaet SWS - Special Waste Systems A/S i Nørre Alslev på Falster - lejede på et tidspunkt nogle Hbis vogne hos DSB til affaldstransporter rundt om i landet.

 

 nykf5

SWS-vogn i Nykøbing Falster september 1998

Vognene fik firmaets logo påklæbet på den højre vogndør, men kørte ellers med uændret udseende.

 

 odder1

Samme vogn på Odder station 7. maj 2004.

To af vognene har mistet hjulene og er endt som lagerrum på Odder station.

Modellen.

Her er en vogn, alle kan lave selv.

PICT0003

Man tager et stk Fleischmann DSB Hbis katalog nr. 8334-DK-1.

Du behøver ikke male vognen, men skal den være helt perfekt, kan du male nogle felter af en lidt anden farve, ligesom på forbilledet.

På en laserprinter udskriver du logoet SWS med skrifttypen Arial, fremhævet og kursiv og størrelse 9,5 mm. Teksten under logoet "Special Waste System A/S" er med samme skrifttype, men 3 mm høj. Farven skal være lysegrøn.

Klip logoet ud, så skiltets størrelse er 14x7 mm og lim et skilt på hver side af vognen. Så kan den sættes i drift.

Lettere kan det næsten ikke blive!

Ide og kilde: Lokomotivet nr. 62 side 22.