Udskriv
Jernbanefærgen Hvalpsund

deani

Auf deutsch.

Der har i tidens løb været mange jernbanefærger i Danmark. Langt de fleste har tilhørt DSB, men der har også været jernbanefærger hos private rederier som A/S Sydfynske Dampskibsselskab og Dampskibsselskabet Ærø A/S.

Kun en enkelt privatbane har haft sin egen jernbanefærgerute, nemlig Ålborg - Hvalpsund Jernbane AHJ, som drev overfarten Hvalpsund-Sundsøre med færgen "Hvalpsund".

 Hvalpsundstor

Foto Erik V. Pedersen 1975. Klikbart billede.

"Hvalpsund" blev bygget på Ålborg Værft i 1926. Færgen var 40,3 meter lang og havde et enkelt jernbanespor på 38 meter, nok til fire almindelige godsvogne.

 hvalpsundopen

Færgen med åben bro i Hvalpsund havn 1928.

Færgen, som var en skruefærge med skrue både for og agter, havde i begyndelsen ikke styrehus, kun en åben kommandobro. Allerede i 1928 blev der dog påsat et lukket styrehus af hensyn til besætningen.

 hvalp300369stor

 "Hvalpsund" med lukket styrehus 30. marts 1969. Foto Gunnar W. Christensen. Klikbart billede.

Færgen sejlede som bil- og jernbanefærge på overfarten fra indsættelsen 25. maj 1927.

 ombordsundsore1956

Godsvogn tages ombord i Sundsøre 1956. Foto E.B. Dancker-Jensen

Det første driftsår overførtes 320 jernbanevogne, og i 1930 var antallet 500. Herefter var trafikken faldende med godt 400 vogne i 1935, og ca. 300 vogne om året i krigsårene. I 1955 overførtes lidt over 100 jernbanevogne, og i det sidste driftsår overførtes kun 11 vogne.

Jernbanen blev nedlagt 31. marts 1969, og "Hvalpsund" fortsatte derefter som bilfærge indtil 1980, hvor den blev solgt til de vestindiske øer, og en ny færge blev indsat i driften.

 


HsB07x

Da færgen har sejlet i både epoke to og tre, vil den passe til de fleste anlæg, og den har en god størrelse, hvis man ikke har plads til det helt store havnemiljø.

Derfor har jeg hos Conys Modellbau fået produceret "Hvalpsund" som en fødselsdagsgave specielt til skala-.dk's læsere, så du kan få denne hyggelige færge på anlægget.

Byggesættet består af følgende ark, som du kan downloade her og printe ud:

Du skal først vælge, om din færge skal have de fortrykte spor eller rigtige spor på dækket, så der kan køres på den. Husk at følge den rigtige del af vejledningen her. Vælg også, om færgen skal være med eller uden lukket styrehus.

Og hvis du i øvrigt følger byggevejledningen, er byggeriet ret nemt.

 HsB03x

så er bunden lagt til udgaven med rigtige spor.

 

 spanterids

På undersiden af bunden er vist, hvordan spanterne skal sidde.
Denne tegning kan kopieres om på oversiden som angivet i vejledningen.

HsB04x

og dækket er på plads

Husk at vælge sportype, inden dækket sættes på.

 

HsB05x

 overbygningen er påbegyndt.

tegning2a

Siderne skal ridses på højde med fenderlisten. Fenderlisten er den hvide stribe på langs af siden.

tegning1a

Der kan opstå spændinger i papiret, når siderne limes på. Sker det, kan delene 3 A,B,C og D klippes op de anviste steder.

 Hs01x

Den færdige færge med "papspor".

 HsB08x

med åben kommandobro,

 HsB09

og en færdig udgave med lukket styrehus og rigtige spor. Klikbart billede.

Har du plads til en hel overfart, f.eks. mellem to byer, kan du bare printe færgelejesiden to gange.

Her er sejlplanen (1968):

plan1

God fornøjelse.

Kilder:
"Vi bygger en lille jernbanefærge" Erik V. Pedersen, "banen" nr. 74 - 81.
"Da Jernbanen stod til søs på Limfjorden" J.O. Dancker-Jensen, Limfjordsmuseet 1998
"Aars-Farsø-Hvalpsund jernbane 1910-1969" Poul Jørgensen m.fl. 1998
"Tjenestekøreplan" Aalborg privatbaner 1963.
Gunnar W. Christensen www.tog-billeder.dk